Da jeg købte Flamingo Pub i Holstebro i 1978 tænkte jeg, at hvis det skulle være noget ved, så skulle jeg have Gasolin til at spille der. Det lykkedes aldrig, men Kim Larsen kom ofte og spillede. En af de gange, han spillede, var til min 40 års fødselsdag herhjemme. Og lige der hvor han spillede, har jeg sat en ønskebrønd. Den kunne ikke stå andre steder.

 

Han havde en overligger-dag, og så tænkte han, at han lige så godt kunne spille til min fødselsdag. Det var hans fødselsdagsgave til "den flinke mand", som han kaldte mig. Ikke en krone tog han for det.

 

I det hele taget har jeg haft et rigtig fint forhold til Kim. Kielgasten var en del af Flamingo Pub. Han lånte vores logo og navn til en plade og musical af samme navn. Jeg købte også hans bil, som længe stod på Kielgasten. Nu står den på vores museum.

 

Nedenfor kan du se et sammenklip af koncerten til min 40 års fødselsdag, som TV MIDTVEST har lavet af mine privatoptagelser.