Hvad får man i pension i Tyskland, hvis man aldrig har arbejdet?
I Tyskland giver et liv uden indbetalinger til pensionsforsikringen som udgangspunkt ingen almindelig alderspension. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man står uden økonomisk hjælp. De tre aktuelle kilder, t-online, Gegen-Hartz og Rentenbescheid24, beskriver et system, hvor både forsikringshistorik, alder, indkomst, formue og familieforhold spiller ind.
Ifølge t-online skal man normalt have mindst 5 års indbetalinger for at opbygge et krav på den almindelige alderspension. Har man ingen eller kun meget lav pension, kan man i stedet søge Grundsicherung im Alter, som finansieres gennem skatter og skal sikre det nødvendige eksistensgrundlag. T-online anbefaler at undersøge muligheden, hvis den samlede indkomst ligger under 1.062 euro om måneden. Også ægtefællens eller den registrerede partners indkomst indgår i vurderingen.
Gegen-Hartz fremhæver samtidig en vigtig detalje: “nie gearbeitet” betyder ikke nødvendigvis, at der aldrig er optjent pensionsrettigheder. Børnepasning, frivillige bidrag og under bestemte betingelser ikke-erhvervsmæssig pleje kan tælle med. Derfor bør en person uden almindelig erhvervshistorik først få sin forsikringskonto undersøgt.

Hvis der faktisk ikke findes et pensionskrav, er der heller ingen automatisk mindstepension. I 2026 er det grundlæggende behov for en enlig 563 euro om måneden. For en voksen, der bor sammen med en partner, er beløbet 506 euro pr. person, altså 1.012 euro for to personer. Anerkendte udgifter til bolig og varme kan komme oveni. Almindeligt husholdningsel betales derimod af grundbeløbet.
Den konkrete udbetaling afhænger derfor af husstandens situation. Indkomst kan reducere hjælpen, og formue bliver også undersøgt. Gegen-Hartz angiver 10.000 euro som den grundlæggende beskyttede formue for en enlig. Har man børn med en bruttoårsindkomst på over 100.000 euro, kan deres forsørgelsespligt også få betydning, skriver t-online.
Alderen er lige så vigtig. Gegen-Hartz understreger, at Grundsicherung på grund af alder først kommer på tale ved den relevante lovbestemte pensionsalder. For personer født fra 1964 stiger den almindelige aldersgrænse til 67 år. For personer med varigt fuldt nedsat arbejdsevne kan Grundsicherung være relevant tidligere.

Samtidig viser Rentenbescheid24, hvor forskelligt pensionssystemet fungerer i oktober 2026. Personer født fra 2. maj til 1. juni 1960 kan nå den almindelige alderspension ved 66 år og 4 måneder, hvis de har mindst 5 års ventetid. Langvarigt forsikrede født fra 2. september til 1. oktober 1963 kan gå på pension som 63-årige, men med et permanent fradrag på 13,8 procent, fordi de starter 46 måneder før den afgiftsfri aldersgrænse på 66 år og 10 måneder.
For personer med mindst 45 års forsikringshistorik gælder andre regler. Født fra 2. januar til 1. februar 1962 kan man i oktober 2026 begynde på den særlige alderspension som 64 år og 8 måneder uden fradrag. Personer med en anerkendt svær funktionsnedsættelse kan under bestemte betingelser gå på pension tidligere. For fødte fra 2. september til 1. oktober 1964 er det muligt fra 62 år med et permanent fradrag på 10,8 procent, mens personer født fra 2. januar til 1. februar 1962 kan nå den afgiftsfri grænse på 64 år og 8 måneder.

Der er altså en væsentlig forskel på at have arbejdet uden at opbygge en stor pension og slet ikke at have optjent pensionsrettigheder. Og ordet “alderdomspension” dækker i praksis over flere forskellige ordninger.
En sidste detalje fra Gegen-Hartz er let at overse: Grundsicherung bliver udbetalt efter ansøgning. En almindelig pensionsansøgning erstatter ikke ansøgningen om Grundsicherung.
