I dag skal vi tale om et ret simpelt væsen, som er usædvanligt, fordi det anses for at være det ældste dyr på vores planet.
Generelt har spørgsmålet om, hvor vi stammer fra, altid optaget menneskets sind, og mens Darwin’s ivrige modstandere argumenterer for, at vi ikke stammer fra aber, vil vi vende tilbage til et tidligere udgangspunkt.
Spørgsmålet om vores oprindelse er jo et spørgsmål om udgangspunktet, da arter på vores planet ikke dukkede op som terminatorer ud af det blå, omgivet af en sfære af lyn.
Fra det øjeblik livet opstod, udviklede det sig trin for trin og forgrenede sig i millioner af forskellige mutationer og milliarder af generationer. I begyndelsen af sin rejse fandtes der ikke begreber som ‘dyr’ eller ‘plante’, der var kun de simpleste former, som endnu ikke havde dannet celler.
I denne forstand er der forskellige udgangspunkter: hvornår arten Homo Sapiens adskilte sig fra de øvrige arter af slægten Homo, hvornår de første primater, de første pattedyr, de første hvirveldyr, de første sekundærroterende dyr osv. dukkede op. I dag tager vi udgangspunkt i det øjeblik, hvor de første organismer, som kan kaldes dyr, dukkede op.
Så lad os møde det måske ældste dyr, der er kendt i moderne palæontologi – Otavia antiqua, fundet i Otavi, Namibia. Fossilet stammer fra den første periode af Neoproterozoicum – Tonium (for cirka 760 millioner år siden).
Det var små væsener, tilsyneladende svampe, på mellem en halv og fem millimeter. Der findes meget mange af dem, og det vigtigste er, at de findes i lag, der afspejler mere end 200 millioner års geologisk historie, uden at have ændret sig nævneværdigt.
Det mest bemærkelsesværdige ved dette er, at Jorden i løbet af disse 200 millioner år to gange er frosset helt til overfladen og blevet en snebold. Og oktavernes største fortjeneste er ikke, at de udviklede sig, men at de overlevede disse 200 vanskelige millioner år.
Senere tøede planeten op, og livet fik et kraftigt skub fremad, som i videnskaben kaldes Avalon-eksplosionen, hvilket resulterede i en betydelig stigning i antallet af livsformer (herunder dyr), der kaldes Ediacara-biota. Men det er en helt anden historie.
