Forskere har fundet en sommerfugl i Rocky Mountains, som overlevede den sidste istid.
Forskere har fundet en ny sommerfugleart i Waterton Lakes National Park i den sydvestlige canadiske provins Alberta. Disse små brune sommerfugle blev i lang tid anset for at være almindelige duer, men genetisk analyse viste: før forskerne en helt anden art, som eksisterede i isolation i omkring 40 000 år.
Den nye art har fået et særligt navn
Den nye sommerfugl har fået navnet ‘den mærkeligt isolerede svalehale’ (Satyrium curiosolus). Dens nærmeste slægtninge lever omkring 400 kilometer fra det sted, hvor den blev opdaget. Forskningen blev udført i Blackiston-Fan-regionen i Rocky Mountains, som er kendt for sine gletsjersøer og høje bjergtoppe.
Gletsjer-’tilflugtssted’ som frelse
“Det er en udfordring at forstå præcis, hvordan denne bestand blev isoleret,” siger Dr. Dupuis, der er forfatter til undersøgelsen.
Ifølge ham var sommerfuglen i stand til at overleve takket være et gletsjer-’tilflugtssted’ – et landområde, der ikke frøs, selv i perioden med maksimal kulde. Sådanne områder gjorde det muligt for planter og dyr at overleve barske klimaperioder.
Artens usædvanlige økologi
Den nye sommerfugl er ikke kun genetisk, men også økologisk forskellig fra sine artsfæller.
“Den får næsten dobbelt så meget nedbør, lever af en særlig plante, som dens larver udvikler sig på, og danner foreninger med unikke myrearter under larvestadiet,” forklarer studiets hovedforfatter Dr. Macdonald.
Den ‘mærkeligt isolerede svirreflue’ indtager således en særlig niche i økosystemet, som er utilgængelig for andre arter af dueurt.
Farerne ved indavl og genetisk udrensning
Forskere bemærker, at en lille bestand af sådanne arter altid er modtagelig for indavl. Det fører normalt til udryddelse på grund af ophobning af dårlige gener. Men i tilfældet med denne sommerfugl er der sket et sjældent fænomen – ‘genetisk udrensning’.
“Indavl fik de dårlige gener til at forsvinde fra bestanden, hvilket gjorde det muligt for arten at overleve,” tilføjer Dr. Dupuis.
På trods af dette er sommerfuglen stadig sårbar: Dens lille antal, lave genetiske diversitet og snævre økologiske specialisering gør den ekstremt følsom over for enhver ændring i dens miljø.
Hvorfor genetisk redning ikke virker
En almindelig tilgang til sådanne arter er ‘genetisk redning’, hvor man krydser dem med nært beslægtede arter for at øge den genetiske mangfoldighed. Men i dette tilfælde kan denne tilgang være skadelig.
“I betragtning af bestandens genetiske differentiering og økologiske unikhed … kan det faktisk forværre bestandens tilstand at indføre sommerfugle fra andre regioner med anderledes tilpassede genomer,” understregede Dr. Dupuis.
Indtil videre har eksperterne besluttet at beskytte arten uden brug af genetiske restaureringsmetoder. Denne mulighed er dog stadig i reserve som en sidste udvej, hvis sommerfuglenes antal skulle falde hurtigt.
Skjulte insektarter: normen, ikke sjældenheden.
Selvom sådanne opdagelser virker sensationelle, er de hverdagskost for entomologer.
“I næsten hver eneste genomiske undersøgelse af insekter, vi laver, bliver der opdaget mange skjulte arter!”, siger Dr. Macdonald.
Det bekræfter det: Jordens biodiversitet er meget større, end vi er klar over, og hver ny undersøgelse afslører uventede livsformer, som har udviklet sig ubemærket af os i millioner af år.
