Arkæologer i Sverige har fundet det ældste karvskib fra det 15. århundrede.
På bunden af Landfjorden i Sverige nær Stockholm har arkæologer fundet et skibsvrag, som måske er det ældste kendte eksempel på et skib bygget efter karvemetoden i Skandinavien.
Fundet er ikke kun unikt i alder, men giver også ny indsigt i overgangen fra den nordiske maritime tradition til mere moderne flådearkitektur.
Vraget, som hedder Wreck 5 – Vrag 5, anslås at være bygget i 1480’erne og muligvis tidligere i 1460’erne. Det er 30 meter langt og 7 meter bredt, hvilket gør det meget stort efter datidens standarder. Forskerne var især imponerede over bevaringsgraden: agterstavnen og roret står stadig oprejst på trods af, at de har været nedsænket i århundreder.
Fra klinker til karveller: en teknologisk revolution på bølgerne
I århundreder byggede vikingerne og deres efterkommere skibe ved hjælp af ‘klinkemetoden’ – hvor plankerne overlapper hinanden som skæl. Denne konstruktion muliggjorde effektiv navigation i de urolige nordlige farvande, men havde begrænsninger i størrelse og styrke.
Karvelmetoden, som kom fra Middelhavet, indebar, at plankerne blev lagt stød mod stød, hvilket gav skroget en glat overflade. Det gjorde det muligt at bygge større og mere modstandsdygtige skibe. Skibe af denne type var bedre i stand til at bære vægten af artilleri, hvilket var særligt vigtigt med udbredelsen af kanoner i det 15. århundrede.
“Dette skib er et fantastisk eksempel på forbindelsen mellem middelalderlig og moderne skibsbygning. Det kan give os værdifuld information om en vigtig periode i svensk søfartshistorie,” understreger Håkan Altrock, museumsinspektør på Skibsvragsmuseet og projektleder.
Svensk eg og europæisk indflydelse
Træet, der blev brugt til at bygge skibet, var eg, som er blevet identificeret nøjagtigt gennem dendrokronologisk analyse. Forskere fra Lunds Universitet har fastslået, at træerne voksede i Møre-området (Kalmar-regionen) eller øst for Blekinge. Dette bekræfter ikke kun skibets svenske oprindelse, men viser også den høje grad af organisering af træbearbejdning og logistik på det tidspunkt.
Som fundet viser, var skandinavisk skibsbygning allerede i det 15. århundrede stærkt påvirket af teknologier, der var almindelige på det europæiske fastland. Skiftet til den skæve metode er en del af denne indflydelse.
Ikke et vikingeskib, men noget mere
Der har længe været fem kendte skibsvrag i Landfjorden syd for Stockholm. I lang tid troede man, at de var forbundet med vikingetiden og måske endda havde været involveret i søslag i det 11. århundrede, som f.eks. dem, der involverede Olaf den Hellige. Vrag 5 gør dog op med disse forestillinger.
Den seneste forskning har vist, at de fleste skibsvrag i området stammer fra det 17. og 18. århundrede. Vrag 5 var derimod meget ældre og derfor meget mere værdifuldt for videnskaben. Først efter en ny analyse af vraget var det muligt at datere træet præcist til slutningen af det 15. århundrede.
Digital arkæologi: Sådan genskaber man et gammelt skib
Arkæologer fra Vrak-museet brugte avancerede fotogrammetriske teknikker til at skabe en digital model af skibet. Det gjorde det muligt at rekonstruere og analysere dets konstruktion i detaljer – uden at skulle hæve skibet fra havbunden.
Fotografier af bagbords side med bevarede tværbjælker, agterstavnen, roret og rorpinden gav os mulighed for at bekræfte Carvell-metoden og vurdere de gamle skibsbyggeres færdigheder.
“Vi har en unik mulighed for at studere skibet uden at risikere, at det bliver ødelagt,” forklarer arkæolog Jim Hansson.
Teknologi som denne er allerede ved at ændre den måde, man arbejder med maritim arkæologi på, idet den ikke bare bevarer artefakter, men gør dem tilgængelige for analyse i hele verden.
En historisk bro mellem epoker
Vrag 5-fundet udvider ikke bare kendskabet til svensk skibsbygning. Det peger på et specifikt punkt, hvor traditionelle metoder viger for teknologiske fremskridt. Det er den fysiske legemliggørelse af en historisk vending, hvor skandinaviske søfolk begyndte at kigge ikke kun mod nord, men også mod syd – mod nye ideer, nye ruter og nye muligheder.
For Sverige kan skibet symbolisere begyndelsen på overgangen fra en isoleret maritim kultur til europæisk integration og åbning af verden. Og for videnskaben er det en sjælden mulighed for at spore præcis, hvordan denne teknologiske genfødsel fandt sted.
