Landets myndigheder tvangsindførte spiral til grønlandske kvinder.
Tusinder af grønlandske piger og kvinder blev ofre for Danmarks hemmelige kampagne for at begrænse fødselsraten — de fik indsat spiral uden deres viden. Skolepigerne kom ud af lægens konsultationsrum uden at forstå, hvad der var sket med dem. Mange fandt først ud af sandheden årtier senere, da de ikke kunne blive gravide.
Nu beskyldes Danmark for folkemord. Hvordan løste staten »problemet« med Grønlands befolkningstilvækst, og hvad vil det betyde for de danske myndigheder?
I 1976 gennemgik den 14-årige Naja Lyberth sammen med sine klassekammerater en lægeundersøgelse på skolen i Grønland, hvor hun boede. Uden samtykke fra forældrene og Lyberth selv fik hun indsat en spiral. I 2017 fortalte hun på sociale medier om, hvad der skete med hende dengang. “Staten stjal min jomfruelighed,” siger hun.
Lyberth blev den første kvinde, der åbent fortalte om tvungen indsættelse af spiral i Grønland i 1960’erne og 1970’erne. Historien fik dog først offentlig opmærksomhed flere år senere, i 2022, da danske journalister offentliggjorde en podcast-undersøgelse, der beviste, at de danske myndigheder bevidst havde holdt fødselsraten i Grønland nede ved hjælp af spiraler.
Journalisterne fandt ud af, at denne praksis var en del af en kampagne for at ‘modernisere’ Grønland. I 1953 ophørte Grønland som dansk koloni og blev en del af det danske kongerige. Myndighederne gennemførte reformer i den nye provins, og den økonomiske situation og sundhedsvæsenet blev forbedret i Grønland. I løbet af de næste 15 år steg fødselsraten på øgruppen med næsten 80 % og blev en af de højeste i verden.
Andelen af unge enlige mødre steg også. I 1965 blev ca. 30 % af alle nyfødte født af ugifte kvinder, hvoraf en tredjedel var under 20 år. I Grønlands hovedstad blev halvdelen af alle spædbørn født uden for ægteskab.
Da hun var 13 år, søgte hun læge på grund af ‘konstant smerter’ i underlivet, men… gynækologen indsatte endnu en spiral.
Befolkningstilvæksten betød, at staten måtte bruge flere penge på regionen: tilvejebringe boliger og sociale ydelser. For at bremse denne udvikling iværksatte myndighederne i 1966 en familieplanlægning, hvor nogle kvinder i Grønland fik indsat spiral. Ifølge historikeren Søren Rud fra Københavns Universitet blev projektet imidlertid ikke kun indført af økonomiske årsager, men også på grund af myndighedernes koloniale holdninger.
I perioden 1966-1970 fik cirka halvdelen af kvinderne i den fødedygtige alder (cirka 4.500 ud af 9.000) indsat spiral. Officielt afsluttedes kampagnen i 1974, men der findes ingen oplysninger om antallet af indlagte procedurer efter 1970.
Tvangsvis og uden viden
Under efterforskningen kom det frem, at mange kvinder fik indsat spiraler efter aborter og fødsler uden deres samtykke og undertiden endda uden deres viden. En af de danske journalisters kilder jokede med, at “man på det tidspunkt kunne gå til lægen med en klage over en hævet finger og gå derfra med en spiral”. Efter offentliggørelsen af undersøgelsen fortalte en grønlandsk gynækolog, at han stadig finder spiraler hos patienter, som de aldrig har kendt til.
Proceduren blev udført blandt andet på skolepiger som Lybert. Ifølge de berørte kvinder foregik indsættelsen groft og uden forudgående undersøgelser. Lübert hævder, at hun fik indsat en forstørret model af præventionsmidlet Lippes Loop, som var beregnet til kvinder, der havde født. Hun husker, at indsættelsen føltes, som om hun fik ‘knivstik’. Derefter kunne hun i lang tid ikke blive gravid, men da hun var 35 år, fødte hun endelig en søn.
Efter indgrebet led mange kvinder af stærke menstruationssmerter og kraftige blødninger, nogle fik infektioner, og nogle måtte få fjernet livmoderen. “Det er det samme som at sterilisere piger i en tidlig alder,” mener Lyberth.
En anden grønlænder, Elisibanguaq Yeremiasen, fortalte, at hun som 13-årig søgte læge på grund af ‘konstant smerter’ i underlivet efter at have fået en spiral indsat, men gynækologen indsatte i stedet en ny spiral. Senere måtte hun opereres for at få den ene fjernet.
I mange tilfælde opdagede kvinder først, at de havde spiraler, i 1990’erne, da de søgte læge med klager over infertilitet. “De havde forsøgt at blive gravide i 10-15 år uden at vide, hvad problemet var,” fortalte gynækolog Avia Sigstad.
Fødselsraten i Grønland faldt kraftigt efter ‘spiral-kampagnen’: mens der i 1966 blev født 1781 børn på øgruppen, var tallet i 1972 kun 948.
FN kritiserede programmet i 1974. Danmark svarede, at Grønlands Råd ikke havde taget nogen skridt til at stoppe programmet, og at deres passivitet derfor blev opfattet som stiltiende samtykke. Rådet havde dog ikke nogen officiel beføjelse til at stoppe programmet. FN anbefalede derefter alle lande at respektere menneskers ret til selv at vælge familieplanlægningsmetoder.
Undersøgelser og erstatning
I 2022 indledte myndighederne i Grønland og Danmark en officiel undersøgelse af alle præventionsmetoder, der blev anvendt i regionen i perioden 1960-1991 (efter at sundhedsvæsenet overgik til lokal myndigheds kontrol). Resultaterne af undersøgelsen vil blive præsenteret af eksperter fra begge sider i maj 2025.
»Vi skal have en undersøgelse for at afgøre, om det var folkemord,« sagde formanden for Grønlands Menneskerettighedsråd, Kiviok Løvstrøm.
Medlem af det grønlandske parlament i Danmark, Aki-Matilda Høg-Dam, er på sin side overbevist om, at kampagnen falder ind under definitionen af folkemord, da det er “foranstaltninger, der har til formål at forhindre fødslen af børn inden for gruppen”. Doris Jensen, også medlem af det grønlandske parlament, opfordrede til at genoverveje forholdet mellem Danmark og Grønland.
Danske politikere er imod at betegne disse handlinger som folkemord og hævder, at “myndighederne ikke havde til hensigt på nogen måde at udrydde Grønlands befolkning”.
Den indledte undersøgelse har imidlertid ikke beroliget de berørte kvinder. Neja Lybert og 66 andre kvinder, der fik indsat spiraler uden deres samtykke, har indgivet en klage til den danske regering og kræver en erstatning på 300.000 danske kroner (mere end 43.000 dollars) hver. De erklærede, at de ikke ville vente på afslutningen af undersøgelsen for at opnå retfærdighed. Lybert mener, at undersøgelsen ikke officielt vil anerkende krænkelsen af menneskerettighederne og ikke give dem ret til erstatning.
Tidligere har den danske regering allerede accepteret at betale erstatning til seks inuitter (repræsentanter for Grønlands oprindelige befolkning), der blev adskilt fra deres familier i barndommen på grund af et statsligt program: I 1951 sendte myndighederne 22 grønlandske børn til Danmark for at opdrage ‘Grønlands nye elite’.
Børnene skulle lære at tale dansk og overtage den danske kultur. I 2020 bragte den danske premierminister Mette Frederiksen en officiel undskyldning for regeringens handlinger.
