For mere end 6.500 år siden begyndte en ny trussel at sprede sig blandt mennesker. Vi mærker den dag i dag konsekvenserne, som udløste en ny æra af sygdomme.
En ny stor kortlægning af forhistorisk DNA viser de tidligste beviser på pestbakterien Yersinia pestis.
DNA fra 1.300 personer gennem de sidste 37.000 år.
Det er, hvad forskere ved Københavns Universitet og Cambridge University i England har undersøgt i en ny studie.
Og resultaterne afslører en skæbnesvanger periode i vores fælles historie med dyrene, som har givet os alvorlige sygdomme – som endda trækker tråde ind i nutiden.
Forskere har opdaget de tidligste kendte spor fra dyr, der har smittet mennesker med sygdomme, såkaldte zoonoser, hvilket markerede begyndelsen på en ‘sygdommens æra’, skriver de i en pressemeddelelse.
Kæledyr ændrede menneskets sundhed
Forskerne undersøgte forhistoriske tænder og knogler fra mennesker, der levede for op til 37.000 år siden.
De vendte sig mod forhistoriske mennesker, fordi de mistænkte, at de dyr, vi begyndte at holde, ikke kun gav os mad og mælk. Dyrene overførte også sygdomme til os.
Forskernes kortlægning af den enorme mængde DNA syntes at vise, at de havde ret.
De fandt både mutationer fra sygdomme som malaria, spedalskhed, hepatitis B-virus, difteri og pest, som dræbte op til 50 procent af den europæiske befolkning i middelalderen.
“Infektionerne forårsagede ikke kun sygdomme, de kan også have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning”, forklarer Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og medforfatter til undersøgelsen, i pressemeddelelsen.
