Forskere har opdaget en sammenhæng mellem nyrerne og hjernen, som kan forklare, hvordan en udbredt sygdom spreder sig – og hvorfor symptomerne ofte opstår for sent.
Et vigtigt protein kan spredes langs nervebaner og påvirke hjernens sundhed. Ny forskning belyser en sygdom, der rammer cirka ti millioner mennesker verden over. Man ved endnu ikke, hvad der udløser sygdommen, og der findes stadig ingen kur.
Det er ikke mange, der tænker på deres nyrer, før noget føles forkert.
Men de bønformede organer arbejder døgnet rundt med at rense blodet og holde kroppen i balance.
Nu tyder ny forskning gjord vid universitetet i Wuhan, Kina, på at njurarna kan spela en mycket större roll för kroppens hälsa än man tidigare trott – även för hjärnan.
En kritisk neurologisk sjukdom som har drabbat tio miljoner personer i hela världen kanske inte har sitt ursprung i hjärnan, som man tidigare har trott, utan i njurarna.
Protein transporteres fra nyre til hjerne
Der er tale om Parkinsons sygdom – en neurologisk lidelse, der hovedsageligt skyldes en gradvis tab af nerveceller i det område af hjernen, der kaldes substantia nigra, og som producerer dopamin.
Da man endnu ikke kender årsagen til sygdommen, har man heller ikke fundet nogen kur.
Men i den nye undersøgelse har kinesiske forskere fundet, at nyrerne kan være medvirkende til at udløse den alvorlige hjernesygdom.
Det sker tilsyneladende via et protein kaldet alfa-synuklein, som under visse omstændigheder kan vandre fra nyrerne til hjernen.
I kritiske tilfælde kan proteinet klumpe sig sammen og beskadige hjerneceller – især de celler, der producerer signalsubstansen dopamin.
Forskerne fandt store mængder af det skadelige protein i nyrevævet fra Parkinsonpatienter – og opdagede, at syge nyrer havde svært ved at udskille det.
I dyreforsøg så de, at proteinet vandrede fra nyrerne til hjernen via nervebanerne og forårsagede Parkinson-lignende symptomer hos mus.
Derimod skete der intet hos de mus, der havde sunde nyrer, fortæller forskerne.
Nyrerne viste sig altså ikke bare at være passive filtre, men deltog aktivt i sygdomsforløbet.
Med nedsat funktion kunne nyrerne ikke effektivt fjerne alfa-synuklein fra blodet, som i stedet ophobes – først i nyrerne og derefter i hjernen.
Opdagelsen baner vej for nye måder at forebygge og behandle sygdommen på.
I stedet for kun at fokusere på hjernen kan det i fremtiden blive muligt at beskytte hjernen ved at passe bedre på nyrerne.
Studien er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
