Den gigantiske haj er anerkendt som den næststørste fiskeart i verden.
Hvis en kæmpehaj blev parkeret ved vejkanten, ville den være lige så lang som en dobbeltdækkerbus. Op til 10 meter lang og med en vægt på op til 7 tons – sådan er dimensionerne på denne imponerende fisk.
På trods af sit monumentale udseende udgør den gigantiske haj ingen trussel for mennesker. Den er et af de mest markante eksempler på »fredelige giganter« i havene.
Den er kun overgået i størrelse af hvalhajen og indtager andenpladsen blandt verdens største fisk. I britiske farvande kan man se gigantiske hajer fra foråret til begyndelsen af efteråret, især i området omkring Cornwall, Isle of Man og den vestlige kyst af Skotland.
Frygtindgydende – kun udadtil
Den gigantiske haj er let at genkende: en buet næse, en stor rygfinne, en kraftig hale og en vidt åben mund er de vigtigste kendetegn for observatører. Når hajen spiser ved overfladen, forveksles den ofte med en farligere artsfælle, men dette er en vildledende indtryk.
Dens kost består af mikroskopiske organismer – zooplankton. Disse bittesmå væsener kommer ind i hajens mund, når den langsomt glider gennem vandet og filtrerer store mængder havvand gennem gællerne.
Filtrering på størrelse med en swimmingpool
Kæmpehajer er ægte biologiske filtre. På en time filtrerer de en mængde vand svarende til et olympisk svømmebassin. Fodringen foregår passivt: hajen svømmer langsomt med åben mund, gælleblærene holder føde tilbage, mens vandet strømmer videre og beriger blodet med ilt.
Under fodring er dens svælg tæt lukket for at forhindre vand i at trænge ind. Munden lukkes kun tæt for at sluge den ophobede mad. Nogle gange kan en sådan haj have op til 500 kg zooplankton i maven på samme tid.
Hvad står på menuen
Zoooplankton er ikke bare ‘affald’ fra havet. Det omfatter fiskerogn, bløddyrslarver, rodelegeme og andre mikroskopiske væsner. På trods af deres beskedne størrelse er disse organismer grundlaget for havets fødekæde.
Hvad angår den største haj, har den stort set ingen naturlige fjender. Den kan kun angribes af særligt store hajer eller flokke af spækhuggere. Den største trussel mod arten kommer dog slet ikke fra havets dyb.
Langsom vækst – høj risiko
Kæmpehajer vokser langsomt: hannerne bliver kønsmodne i en alder af 12-16 år, hunnerne tidligst i en alder af 20 år. Dette gør arten særligt sårbar: hver dræbt voksen betyder tab af årtier af potentiel reproduktion.
Hunnerne føder levende unger, som ligesom alle andre hajunger kaldes ‘babyer’. Men der vides stadig meget lidt om deres fødested og de første stadier af deres liv. Det er et af havbiologiens store mysterier.
Truet af udryddelse
På trods af sin tilsyneladende fredelige fremtoning er Cetorhinus maximus opført på IUCN’s rødliste som en truet art. De vigtigste årsager er industrielt fiskeri efter finner, fedt, skind og kød. Den enorme størrelse og langsomme vækst gør disse fisk særligt sårbare.
I dag er den gigantiske haj beskyttet i farvande i Storbritannien, Den Europæiske Union og nogle andre lande. Dette har gjort det muligt at stabilisere bestanden delvist, men globalt set er arten stadig under alvorligt pres.
Farerne i den moderne verden
De største trusler mod hajen i dag er kollisioner med skibe og indvikling i fiskenet. Fælder til hummer og krabber er særligt farlige, da hajen kan sidde fast og dø. Derudover bidrager støjforurening og klimaforandringer også til forringelsen af levestederne.
Organisationer som MCS og Shark Trust arbejder på at mindske disse risici. De udarbejder anbefalinger til fiskere, går ind for oprettelse af havreservater og oplyser offentligheden.
Havreservater – håb for fremtiden
Et af de vigtigste skridt er oprettelsen af beskyttede havområder, især i områder med den største koncentration af hajer. Hebryderhavet, de indre og ydre Hebrider, Solway Firth, det vestlige Cornwall og Isle of Man er nøgleområder, hvor man kan se gigantiske hajer i sommermånederne.
I godt vejr kan man i disse områder møde alt fra enkelte individer til hundredvis af hajer, der langsomt glider rundt på jagt efter føde. Ansvarlige rejsearrangører organiserer ture, hvor reglerne for observation af vilde dyr overholdes.
Lovgivning og beskyttelse
I Storbritannien findes der en række love, der har til formål at beskytte den gigantiske haj. Forsætlig drab, skade eller forfølgelse af disse dyr straffes med bøde og endda fængsel. Kommercielle fiskere i EU har forbud mod at fange eller transportere disse hajer.
På internationalt plan er den gigantiske haj omfattet af CITES-konventionen, CMS-konventionen og UNCLOS. Det betyder, at landene er forpligtet til at samarbejde om bevarelsen af denne art, og at den internationale handel er reguleret for at forhindre udryddelse.
Hvad kan vi gøre
Alle, der begiver sig ud på havet, kan bidrage til beskyttelsen. Brug af miljøvenligt fiskegrej, nedsat hastighed i hajernes levesteder og afståelse fra fiskeri i beskyttede områder vil alt sammen hjælpe med at bevare disse fredelige giganter for kommende generationer.
Kæmpehajer minder os om, at storhed i naturen ikke nødvendigvis er forbundet med aggression. Det er langsomme, harmløse titaner, hvis skæbne afhænger af, hvor klogt vi kan sameksistere med dem i det fælles hav.
