I Canada har man fundet en perfekt bevaret nodosaur på 110 millioner år – Royal Tyrrell Museum
Da palæontologerne første gang så denne dinosaur, var de lamslåede. Som et mytisk dyr, der var frosset fast i sten, så det næsten levende ud. Skæl, pigge, hudfolder, halsens krumning, næseborenes konturer – alt var så perfekt bevaret, at man fik fornemmelsen af, at dyret var død for kun få dage siden. Og alt dette efter mere end 110 millioner år.
Det er ikke en anatomisk model eller en rekonstruktion, men en ægte dinosaur, fundet næsten helt intakt fra snude til lår. National Geographic og Royal Tyrrell Museum i Canada præsenterede verden for en af de mest imponerende fund i palæontologiens historie – en forbavsende velbevaret nodosaur, der tilhører gruppen af ankylosaurier.
Et tilfældigt møde med en ‘drage’
Denne forhistoriske kæmpe blev fundet den 21. marts 2011 på Millennium-feltet, 27 kilometer fra byen Fort McMurray (Alberta, Canada). Fundet tilhører gravemaskineføreren Sean Funk, der bemærkede en usædvanlig tæt klump blandt malmen. Han forventede at støde på trærodder eller stykker af forstenede træstammer, men ikke en dinosaur med ‘rustning’.
Nodosaurens rester, der var indkapslet i klippen, blev udgravet og sendt til et museum. Der tilbragte de mere end 7000 timer i hænderne på restauratorer. Palæontologen Mark Mitchell og hans team rensede kroppen for sten med håndkraft, næsten sandkorn for sandkorn, og afslørede den gradvist i mindste detalje.
“En sådan grad af forstening er sjælden som at vinde i lotteriet,” bemærkede en af palæontologerne.
Unik bevaring
Nodosaurus er ikke kun imponerende på grund af sin intakte skelet, men også på grund af det, der normalt ikke bevares: hud, skæl, pigge og muligvis endda rester af det sidste måltid. Det er, som om naturen selv har besluttet at konservere den til fremtidige generationer af forskere.
“Dinosauren er så godt bevaret, at den kunne have gået for et par uger siden,” sagde dyrepigmenteringsekspert Jakob Winter.
Computertomografi viste strukturen af dens kranium, næsebor, øjne og endda indholdet af tarmene. En sådan detaljeringsgrad er aldrig før set hos nogen af de pansrede dinosaurer.
Hvem var han
Denne dinosaur tilhører nodosaurierne – en art af ankylosaurier, der er kendt for deres solide knogleplader på kroppen. Men i modsætning til sine mere kendte artsfæller havde den ikke en klubbe på halen.
I stedet havde den skræmmende horn på op til 50 cm på skuldrene og en kraftig panser, der dækkede halsen og ryggen.
Forskere sammenligner den mere med et panservogn end med en øgle, selvom den i størrelse mere lignede en næsehorn. Den var op til 5,5 meter lang og vejede omkring 1,4 ton.
Den levede for omkring 110-112 millioner år siden i kridttiden. Dengang var de canadiske sletter, som i dag er kolde og tørre, fugtige og sumpede og mindede mere om det moderne sydlige Florida. Sumpene og nåleskovene var et velkendt levested for sådanne planteædende giganter.
Død og utrolig held
Forskere formoder, at nodosaurus døde under en oversvømmelse, da en pludselig vandstrøm skyllede hans krop ud i floden. Et par dage senere blev hans rester skyllet ud i havet. Kort efter døden forårsagede forrådnelsen en opsvulmning af kroppen, hvilket til sidst førte til, at den sank til havbunden.
Der, under et tykt lag af silt og mineraler, blev den forseglet i millioner af år. Det var netop denne usædvanlige sammenløb af omstændigheder, der sikrede den så bemærkelsesværdige bevaringstilstand.
“Det er et heldigt tilfælde, at vi overhovedet fandt en sådan dinosaur. Endnu mere utroligt er det, i hvilken stand den er,” bemærkede man i Royal Tyrrell Museum.
Nodosaurens andet liv
Efter mange års arbejde med restaurering og undersøgelse er fossilen klar til at blive udstillet. Udstillingen i museet giver besøgende et fascinerende indblik i den forhistoriske verden og mulighed for bogstaveligt talt at se dyret, der levede for over 100 millioner år siden, i øjnene.
Men for forskerne er arbejdet kun lige begyndt. Forskningen er langt fra afsluttet. Palæontologer er overbeviste om, at det vil tage ikke år, men årtier at forstå, hvem denne »drage« var, og hvordan den levede.