Forskere har registreret 21 tilfælde af dødelige isbjørneangreb.
Isbjørne er fast forankret i den offentlige bevidsthed som frygtindgydende rovdyr i Arktis. Billedet af et gigantisk dyr, der nærmer sig hjemmet på jagt efter mad, fremkalder frygt. Man tror, at disse dyr let kan angribe mennesker. Men reelle data og observationer giver et andet billede.
Størrelse, styrke og trusselspotentiale
Isbjørnen er det største landrovdyr på planeten. En voksen han kan veje op til 800 kg, og højden på bagbenene kan nå op på tre meter. Hvis den ønsker det, er den naturligvis i stand til at påføre et menneske alvorlig skade.
Ikke desto mindre er sådanne møder ekstremt sjældne. De fleste isbjørne undgår mennesker, og tilfælde af direkte aggression er oftere forbundet med mangel på mad eller med overtrædelse af dyrets grænser.
Årsager til at nærme sig menneskelige bosættelser
Hovedårsagen til, at isbjørne kommer ud til mennesker, er adgangen til lettilgængelig føde. Jagt på isen kræver et enormt energiforbrug, især om vinteren, hvor hvert eneste kilo fedt er hårdt tilkæmpet. Det er lettere at finde og tømme en skraldespand end at spore en sæl på en isflage.
En bjørns lugtesans kan lugte mad på flere kilometers afstand. Dåser, plastikposer og madrester bliver hurtigt mål. Derfor søger dyrene til udkanten af befolkede områder.
Forholdsregler i de nordlige regioner
I nord er der aktiv forebyggelse af sådanne hændelser:
- Affald opbevares ikke på gaden.
- Affald indsamles centralt og til tiden.
- Der er installeret indhegnede lossepladser.
- Der pålægges bøder for overtrædelse af bortskaffelsesreglerne.
Beboerne i kyst- og polarområderne ved, hvordan de skal forholde sig, når de møder en bjørn. Det anbefales at forholde sig roligt, ikke at løbe væk, ikke at forsøge at jage dyret væk på egen hånd, men at søge ly og vente på, at det forlader stedet. Sådanne regler gives videre til børn fra en tidlig alder.
Hvorfor bjørne er blevet hyppigere i nærheden af mennesker
Stigningen i antallet af møder kan forklares med flere faktorer:
- Øget menneskelig tilstedeværelse. Bosættelserne i nord bliver større, og antallet af indbyggere, transportruter og økonomisk aktivitet stiger. Jo tættere folk er på isbjørnenes levesteder, jo større er sandsynligheden for et møde.
- Klimaforandringer. Reduceret havisareal fører til reduceret tilgængelighed af byttedyr. Det påvirker især unge, svage og syge individer, som har sværere ved at overleve i deres naturlige miljø.
Nogle bjørne begynder at opfatte mennesker som en potentiel fødekilde. Den største fare udgøres af individer, der allerede har fået mad fra mennesker: De husker denne oplevelse og fortsætter med at lede efter nem adgang til mad.
Statistik over angreb
Ifølge officielle data blev der fra 1870 til 2014 kun registreret 73 isbjørneangreb på mennesker, hvoraf 20 var dødelige. Efter 2014 har der kun været én tragisk begivenhed, i 2023, hvor en kvinde og et barn døde.
Til sammenligning angreb brune bjørne mennesker 664 gange mellem 2000 og 2015 med omkring 95 dødsfald til følge.
Sandsynligheden for at møde en aggressiv isbjørn er altså ti gange lavere end for en brun bjørn. Faren skal dog ikke undervurderes: Rovdyrets adfærd er uforudsigelig, især hvis det er en hun med unger eller et dyr, der er stresset.
