Det er ikke sikkert det er mulig å få havbunden tilbake til sin opprinnelige tilstand etter gruvedrift, eller hvor lang tid det vil ta, viser ny forskning.
Havbunden er en av de siste uberørte områdene på planeten og er ettertraktet av selskaper og land som ønsker tilgang til mineraler.
Men forskere som deltok på det seneste møtet om internasjonale regler for gruvedrift på havbunnen, sier det er uklart om det er mulig å få økosystemene på havbunnen tilbake til slik de var før gruvedriften – eller hvor lang tid det eventuelt kommer til å ta.
Der er stor efterspørgsel efter mineraler fra havbunden, som kan bruges i teknologi til eksempelvis elbiler.
Knolde med værdifulde metaller
Særligt eftertragtede er de kartoffelstore ‘knolde’, der indeholder kobolt, nikkel, kobber og mangan, som findes i store mængder på havbunden i det centrale Stillehav.
Virksomheder, der er ivrige efter at ‘støvsuge’ disse polymetalliske knolde, siger, at de kan gøre det med minimal risiko for miljøet på havbunden.
Men miljøaktivister og havforkæmpere modarbejder det, de anser for at være en ny industri, der sætter isolerede økosystemer, som man ved meget lidt om, i fare.
“Ved ikke, hvad vi mister”
Denne trusselen ble understreket av europeiske forskere som har lagt fram sine funn i forbindelse med et møte på Jamaica, i regi av Den internasjonale havbunnsmyndigheten, for å skape enighet om regler for gruvedrift på havbunnen.
Dersom vi fjerner knollene fra havbunnen, vet vi ikke hva vi mister, bare at det er tapt for alltid.
Det var en af konklusionerne fra Deep Rest, et forskningsprojekt knyttet til bevaring av havbunnen.
Forskerne bag projektet advarer mod at bruge restaurering af havbunden som et styringsredskab for påvirkede habitater.
“Indtil videre har alle restaureringsforsøgene, vi har prøvet i Deep Rest-projektet, været kortsigtede. Det, vi har observeret, er, at økosystemerne ikke kommer sig i løbet af den givne tid, det vil sige nogle få år,” siger Jozee Sarrazin, forsker ved det franske institut for havforskning (Ifremer).
Hun koordinerer Deep Rest-prosjektet.
Hvis det er mulig å få økosystemene tilbake til sin opprinnelige tilstand, vil det ta veldig lang tid. For øyeblikket har vi ikke nok data til å kunne si om det tar 100 eller 1000 år.
Myldrer af liv
På trods af trykket, kulden, det fuldstændige mørke og manglen på næringskilder på havets bund, myldrer det af liv.
Antallet arter, der lever på havbunden, er endnu ikke kendt. Det anslås at være flere millioner.
Store dele af Stillehavet, hvor der findes polymetalliske knolde, huser fauna som svampdyr, blødkoraller og søanemoner.
Faunaen findes kun i disse områder, som har det hårde underlag, knoldene har brug for til at hæfte sig fast, siger Matthias Häckel fra det tyske forskningscenter Geomar. Han fremlagde resultaterne fra forskningsprojektet MiningImpact under mødet i Kingston.
Denne studien viser at når knollene suges opp, og bunnfallet spres over de berørte områdene, reduseres artstettheten, det biologiske mangfoldet og funksjonen til økosystemene.
Kort sagt snakker vi til slutt om en restitusjonstid på tusenvis av år.
Selve knollene dannes over millioner av år.
Ingen klare resultater
Der foregår en del forskning på restaureringstiltag, men resultaterne er endnu ikke klare.
“Vi designede kunstige knolde lavet af dyphavsler, og placerede dem forskellige steder på omkring 4500 meters dybde”, siger Sabine Gollner, biolog ved Nederlands kongelige institut for havforskning, til AFP.
Men når man tager i betragtning, hvor langsomt ting vokser på havbunden, og de langsomme processer, vil det tage flere år, før vi finder ud af, om restaureringen er effektiv, og i hvilket omfang.
Forskere mener at massive forekomster av sulfid – en type mineralforekomst som finnes i geysirer som spytter ut sjøvann oppvarmet av magma – bør være forbudt å utvinne.
Denne typen undervanns-geysirer er fulle av et forbløffende og unikt biologisk mangfold.
Hvis vi udvinder massive sulfider i nærheden af aktive gejsere, ved vi, hvad vi mister, og vi må forhindre tab, hedder det i Deep Rest-undersøgelsen.
“Bør inkludere det”
Men ifølge Gollner havde det været godt at indarbejde restaureringsmål i den minedriftkodeks, der forhandles på plads af medlemslandene i Den Internationale Havbundsmyndighed.
Det er godt at medtage det, men med en klar erklæring om, at det på nuværende tidspunkt ikke kan tages i betragtning for at nå de aftalte miljømål.
En entreprenør bør for eksempel ikke få lov til at bruge dette argument for at udvinde et større område.
