I modsætning til sine slægtninge, der er dækket af små, pæne pletter, har denne gepard store, uregelmæssige blækpletter, der smelter sammen i langstrakte striber på ryggen.
Tigre har striber, leoparder og geparder har pletter. Mange af os har lært dette som en ubestridelig kendsgerning siden barndommen. Men naturen bryder ofte reglerne, og beviset herpå er en sjælden stor kat fra det sydlige Afrika – den kongelige gepard.
Dette fremgår af artiklen iflscience.
I stedet for de klassiske runde sorte pletter, der er typiske for almindelige geparder (Acinonyx jubatus), har den kongelige gepard en plettet pels med tykke striber langs ryggen og sammenflydende pletter.
Dette usædvanlige mønster var så overraskende, at indbyggerne i Manikaland-provinsen i Zimbabwe – et af de tre steder, hvor den kongelige gepard er set i naturen – troede, at den var en hybrid mellem en leopard og en hyæne. Da europæerne fik kendskab til den i begyndelsen af det 20. århundrede, antog nogle, at det var en hybrid mellem en gepard og en leopard.
Andre fremsatte den hypotese, at det var en helt ny gepardart, som de kaldte Acinonyx rex. Det vigtigste argument var, at den kongelige gepards poter var identiske med en almindelig gepards og ikke en leopards. Forskellen lå kun i farven.
Men i 1939 trak den berømte britiske zoolog Reginald Pawcock sin teori tilbage på grund af manglende beviser.
Sandheden ligger i generne
Først i 2012 lykkedes det forskerne at finde frem til sandheden. Og det hele begyndte ikke med geparder, men med tamme katte. Forskere fra Stanford Medical School, National Cancer Institute og HudsonAlpha Biotechnology Institute forsøgte at finde ud af, hvorfor nogle tabby-katte har et ‘plettet’ mønster i stedet for striber.
Ved at sammenligne DNA fra vilde katte med forskellige farver fandt de ud af, at genet Taqpep er ansvarlig. Hvis en kat har to kopier af det muterede gen – en fra hver forælder – vil den have et plettet mønster.
Det gav anledning til tanken: Er det ikke det samme gen, der er ansvarligt for den kongelige gepard?
Forskerne undersøgte DNA’et fra en gepard fra et amerikansk bevaringsprogram og fandt mutationen. Men én prøve er ikke bevis. De henvendte sig til Ann van Dijk, der ledede et gepardavlscenter i Sydafrika. Det var nemlig der, alle de kendte kongelige geparder i fangenskab stammede fra.
Takket være DNA-prøver og nøjagtige avlsoptegnelser kunne van Dijk (som desværre er afgået ved døden siden undersøgelsens afslutning) bevise, at den kongelige gepards mønster skyldes en recessiv mutation i Taqpep-genet.
I dag anslås det, at der kun er omkring 10 kongelige geparder tilbage i naturen. Men takket være programmer til bevarelse og avl af disse utroligt smukke dyr kan der blive flere i fremtiden.
