En chimpanse-alfahan mister sin magt, hvis hunnerne ikke anerkender hans lederskab.
Vi tror ofte, at demokrati er et rent menneskeligt fænomen, der er forbundet med politiske systemer og borgerrettigheder. Men som en række undersøgelser viser, bruger mange dyr også kollektive beslutningsprocesser, som hjælper dem med at overleve og trives i deres naturlige omgivelser.
Man skal ikke tro, at dyr følger de samme principper som mennesker. Der er ikke tale om valg, partidebatter eller komplekse politiske strukturer. I nogle tilfælde træffes beslutninger dog under hensyntagen til flertallets mening, hvilket finder analogi i vores demokrati.
Lad os se på nogle eksempler på ‘demokrati’ i dyreverdenen.
Hjorte: flertallets beslutning
Hjorte, der lever i vores land, er sociale dyr, der danner store flokke. Disse flokke bevæger sig ofte rundt på græsgange, og det er interessant, at de begynder at bevæge sig, når 60 % af individerne er rejst sig. Dette er bemærkelsesværdigt, for selvom en mere erfaren og dominerende hjort er klar til at gå, følger de andre flokkens flertalsbeslutning. Denne adfærdsmodel kan sammenlignes med demokratisk afstemning, hvor hver enkelt hjortekalv har betydning.
Chimpanser og bonoboer: afstemning blandt artsfæller
Chimpanser og bonoboer, vores nærmeste slægtninge, udkæmper ofte »politiske kampe«. Men i modsætning til mennesker har de ikke en langvarig magtstruktur med en enkelt leder. Hannerne, der leder flokken, er forpligtet til at bevare hunnernes tillid. Hvis hunnerne beslutter, at deres leder ikke længere er i stand til at lede flokken, kan de holde op med at parre sig med ham og vælge en ny han. Det er en slags kollektiv beslutning, hvor hunnerne selv spiller en vigtig rolle, og ikke kun den dominerende han.
Bier: dansende demokrati
I bikuben er bierne ikke underlagt en autoritær dronning. Arbejderbier vælger kollektivt et sted til et nyt rede ved at konkurrere med hinanden i dans. Bier, der danser i en mindre populær retning, bliver hurtigt »smidt ud« af bikuben, hvilket bidrager til afstemningsprocessen og beslutningen om, hvor bikuben skal flytte hen. Dette er et fantastisk eksempel på demokratisk valg blandt insekter!
Afrikanske bøfler: valget er kvindernes
Ligesom andre flokdyr træffer afrikanske bøfler beslutninger om, hvornår de skal bevæge sig og hvorhen. Bøffelkvinder foretrækker en bestemt retning, som de signaliserer gennem deres adfærd ved at rejse sig og lægge sig i en bestemt rækkefølge. Denne »afstemning« blandt hunnerne bliver afgørende for hele gruppen, som følger den retning, som flertallet af hunnerne har valgt. Hvis der er stor uenighed, kan flokken dele sig og gå i forskellige retninger.
Duer: kollektiv ledelse
Duer er måske ikke de mest spektakulære fugle, men de viser også et interessant eksempel på demokratisk adfærd. Biologer fra Oxford University har foretaget undersøgelser med duer ved at udstyre dem med små rygsække med GPS. Dette gjorde det muligt for forskerne at finde ud af, hvordan disse fugle træffer kollektive beslutninger og danner deres sociale hierarki. Duer stemmer for at bestemme, hvem der skal være leder, og hvem der skal følge, hvilket minder om processen med at vælge en leder i en gruppe.
Demokrati uden politik
Selvom dyr ikke afholder valg og ikke danner regeringsstrukturer, udviser mange arter faktisk kollektiv beslutningstagning, hvor flertallets stemme har stor betydning. Dette bidrager ikke kun til at forbedre gruppernes overlevelse og effektivitet, men også til at udvikle sociale bånd i naturen. For nogle dyr kan vi måske alligevel drage paralleller til menneskelig demokrati, men i en mere enkel og naturlig form.
