En invasiv, skarpkantet muslingearter breder sig hurtigt i Bodensøen – med negative konsekvenser for naturen og badegæsterne.
En invasiv musling formerer sig i Bodensøen i bekymrende omfang – og bringer det følsomme økosystem i ubalance. Nu skal en ny undersøgelse hjælpe med at bremse spredningen.
Ifølge skøn fra fiskeriforskningscentret i Baden-Württemberg lever der omkring 4.000 quagga-muslinger på kun en kvadratmeter af søbunden i Bodensøen. Dyrene stammer oprindeligt fra Sortehavsområdet og er sandsynligvis blevet indført i søen via både. I mellemtiden har de spredt sig over hele søen.
Muslinger trækker næringsstoffer ud af Bodensøen
De cirka fire centimeter store quagga-muslinger formerer sig hurtigt og besætter store områder på søbunden. Der filtrerer de vandet og trækker næringsstoffer ud af det. Det har konsekvenser for hele økosystemet. Særligt ramt er fiskebestandene. Da der er færre næringsstoffer i vandet, mangler fiskene føde.
Muslingerne skader også teknik og infrastruktur. De sætter sig fast i vandledninger og tilstopper rørene, der forsyner millioner af mennesker med drikkevand. Også skibsskrog og ankre er angrebet og skal rengøres regelmæssigt. På strandene udgør muslingernes skarpe skaller en fare for badegæster. Der er jævnligt medieberetninger om personskader.
Quagga-musling: Fiskearter skal nu hjælpe
Den Internationale Bodensee-Konference vil nu gøre noget ved problemet. Under ledelse af Baden-Württemberg er der blevet bestilt en ny undersøgelse. Målet er at finde ud af, hvordan muslingerne kan bekæmpes. Forskerne satser på naturlige fjender til quagga-muslingen.
Især rødøje, en karpefisk, kan spille en rolle her. Fiskene kan knække muslingerne og spise dem. Men indtil videre er der for få rødøje i Bodensøen. Hvorfor det er sådan, og hvordan det kan ændres, skal undersøgelsen nu afklare.
