Hawaiis gåde: forskere slipper tusindvis af myg løs for at beskytte udryddelsestruede fugle
I juni blev der kastet snesevis af containere lavet af biologisk nedbrydelige materialer ned over skovene på Hawaii. Hver af disse containere, der blev leveret med droner, indeholdt omkring tusind myg.
Det var dog specielle myg – hanner, der ikke kunne stikke, og som var blevet opdrættet specielt i laboratoriet. De bar på bakterien Wolbachia, som forhindrer æggene i at klække efter parring med vilde hunner. Forskerne håber, at denne metode vil hjælpe med at kontrollere bestanden af invasive myg på øgruppen, som udgør en trussel mod lokale fuglearter, f.eks. de sjældne hawaiiske blomsterfugle.
Fuglene, der spiller en vigtig rolle i bestøvningen af planter og spredningen af frø og har en central plads i den hawaiianske kultur, er nu i fare. Engang var der mere end 50 arter af blomsterfugle på Hawaii, men i dag er der kun 17 tilbage, og de fleste af dem er truet af udryddelse.
Sidste år forsvandt akikiki, en lille grå fugl, praktisk talt fra naturen, og bestanden af de gulgrønne akekee anslås til mindre end hundrede individer.
Udvikling af infrastruktur og skovrydning har også spillet en rolle, men ifølge Dr. Chris Farmer, direktør for American Bird Conservancy (ABC) i Hawaii, er den største trussel fuglemalaria, som overføres af myg.
Disse insekter er ikke oprindelige i Hawaii. De blev først opdaget i 1826 og blev sandsynligvis bragt til øerne ved et uheld af hvalfangerskibe.
“De udløste en bølge af udryddelse,” siger Farmer, da mange lokale fugle, såsom honningfugle, ikke har immunitet over for denne sygdom.
Da myg trives godt i det varme tropiske klima i de lave højder på Hawaii, har de tilbageværende honningfugle fundet tilflugt i øernes bjergområder, såsom Maui og Kauai, skriver CNN.
“På grund af klimaforandringerne stiger temperaturen, og vi ser myggene flyve op i bjergene,” siger Farmer.
I områder som Kauai er fuglebestanden i hastig tilbagegang.
Myggene stiger konstant opad i takt med temperaturstigningen og fortrænger fuglene højere og højere, indtil de ikke har flere steder at overleve. Hvis vi ikke bryder denne onde cirkel, mister vi vores honningfugle
