Et laboratorieeksperiment tyder på, at koffein kan øge E. coli’s antibiotikaresistens. Det vides dog endnu ikke, om denne opdagelse også gælder for infektioner hos mennesker.
Koffein kan hjælpe nogle bakterier med at holde antibiotika ude af deres celler, hvilket potentielt kan reducere lægemidlets terapeutiske virkning, antyder en ny laboratorieundersøgelse.
Eksperter advarer dog om, at det endnu ikke er klart, hvordan denne effekt vil virke hos mennesker, så koffeinforbrugere behøver ikke gå i panik endnu.
Forskere har i årtier vidst, at bakterier kan beskytte sig selv ved at pumpe skadelige stoffer ud gennem specielle transportproteiner i deres ydre lag — og denne evne hjælper bakterier med at modstå virkningen af lægemidler, der ellers ville dræbe dem. Det var dog ikke klart, hvordan bakterier ændrer aktiviteten af de gener, der ligger bag disse transportproteiner, som reaktion på molekyler, de møder.
For at finde ud af mere testede forskerne, hvordan den almindelige tarmbakterie Escherichia coli – bedre kendt som E. coli – reagerede på 94 forskellige kemiske forbindelser, herunder antibiotika og aspirin, samt produkter fremstillet i tarmen, såsom sekundære galdesyrer. De undersøgte også små molekyler, der findes i almindelige fødevarer, såsom vanillin, den forbindelse, der giver vanilje sin smag, og koffein.
Deres undersøgelse, der blev offentliggjort den 22. juli i tidsskriftet PLOS Biology, viste, at mange forskellige kemikalier kan udløse ændringer i bakterielle transportrelaterede gener og dermed potentielt påvirke deres reaktion på antibiotika.
For eksempel viste det sig, at koffein reducerer produktionen af et transportprotein kaldet OmpF, som hjælper med at bringe almindelige antibiotika – såsom ciprofloxacin og amoxicillin – ind i bakteriecellerne eller indre organer. I teorien kan antibiotika ikke så let nå deres mål inden for cellerne, når der er færre af disse OmpF-proteiner til rådighed, hvilket gør dem mindre effektive.
Men denne opdagelse bør ikke bekymre kaffedrikkere endnu – der er mange potentielle variabler, der endnu ikke er undersøgt, siger April Hayes, postdoktor ved University of Exeter, som ikke var involveret i undersøgelsen. “Dette omfatter blandt andet, om koffeinen reducerer kroppens evne til at bekæmpe infektioner,” siger Hayes til Live Science.
Andrew Edwards, professor i molekylær mikrobiologi ved Imperial College London, er enig i, at “der ikke er noget i denne undersøgelse, der tyder på, at kaffedrikning påvirker en persons reaktion på antibiotika, og ingen bør ændre deres vaner.” Edwards, der ikke var involveret i undersøgelsen, anbefaler, at personer, der får ordineret antibiotika, følger deres læges råd og de anvisninger, der følger med medicinen.
Tilpasningsdygtige mikrober
I undersøgelsen undersøgte forskere ved Tübingen Universitet i Tyskland, hvordan syv gener, der er involveret i transport inden for E. coli, reagerede på forskellige kemikalier. Af de 94 stoffer, de testede, ændrede 28 aktiviteten af disse gener.
De kemikalier, der havde en effekt, omfattede koffein, ukrudtsmidlet paraquat og visse klasser af antibiotika, såsom tetracykliner og makrolider. Lægemidler, der blokerer folinsyre, som bruges til behandling af visse kræftformer og inflammatoriske sygdomme, og salicylater, en bred klasse af lægemidler, der omfatter aspirin, havde også en effekt.
“Denne undersøgelse bidrager til en voksende erkendelse af, at bakterier kan registrere og reagere på mange forskellige stimuli … som alle kan påvirke mikrobernes følsomhed over for antibiotika,” sagde Edwards.
En tredjedel af de kemisk inducerede genetiske ændringer involverede Right-origin-binding protein (forkortet ‘Rob’), som slår gener til eller fra ved at binde sig til specifikke DNA-sekvenser. Resultaterne tyder på, at Rob spiller en større rolle i at hjælpe E. coli med at tilpasse sig sit miljø end tidligere antaget.
Foreløbig er det dog stadig uklart, præcis hvordan koffein ændrer genaktiviteten i E. coli eller interagerer med Rob på molekylært niveau. Derudover ved forskerne endnu ikke, om de effekter, der ses i laboratorieforsøg, også forekommer på samme måde under reelle infektioner hos mennesker.
I undersøgelsen fandt forskerne, at koffeins evne til at forstyrre antibiotikas virkning også gjaldt for en stamme af E. coli, der blev udtaget fra en reel patient med en urinvejsinfektion. Dette laboratorieforsøg tyder på, at koffeins virkning på bakterier kan have vigtige implikationer for menneskers sundhed – men igen skal dette bekræftes i fremtidig forskning.
Fremtidig forskning kunne også se på mikrober ud over E. coli. Forskerne formoder, at deres fund også kan have betydning for, hvordan andre bakterier justerer deres transportører over tid.
Men det er vigtigt at bemærke, at “på nuværende tidspunkt synes det stadig meget usandsynligt, at indtagelse af koffein vil føre til en svær at behandle infektion,” sagde Hayes.
Samlet set er denne undersøgelse interessant, men ikke grund til bekymring for koffeinforbrugere.
