Astronauter har set en kæmpe solrefleksion over Iro-søen i Afrika. Forskere tror, at søen ligger i en meteoritkrater.
I hjertet af Tchad tog astronauter et fantastisk billede af et naturfænomen – Iro-søen forvandlede sig til et gigantisk skinnende spejl, der kan ses selv fra kredsløb. Dette synlige fænomen, kendt som solrefleks, opstod som følge af en perfekt udligning af solen, vandoverfladen og observationspunktet.
Dette rapporteres af Live Science.
Iro-søen, der ligger 100 km fra grænsen til Den Centralafrikanske Republik, har en diameter på ca. 12 km og er delvist omgivet af floden Bahr el-Salamat, der løber ud i søen. Denne region i Sahel – en naturlig grænse mellem Sahara-ørkenen og tropiske skove – kommer sjældent i overskrifterne, men har nu vakt opmærksomhed hos forskere og offentligheden.
På NASA’s billeder kan man se, hvordan sollyset reflekteres fra vandoverfladen og skaber en metallisk glans. Nogle områder ser hvide ud – sandsynligvis er det refleksioner fra skyer, der hænger over søen. En sådan effekt er kun mulig, når solen, observatøren og objektet er nøjagtigt på linje, og derfor registreres den normalt fra rumstationen ISS og ikke fra satellitter.
Har Iro-søen en meteorisk fortid?
Interessen for dette sted bliver yderligere vakt af en anden hypotese: søen kan være resterne af en gammel nedslagskrater. Allerede i 1980’erne fandt geologer i nærheden fragmenter af deformerede krystaller, der er karakteristiske for et kraftigt slag fra rummet.
I 2024 offentliggjorde forskere nye data, der bekræfter denne teori. De opdagede, at formen og retningen af floden Bahr Salamat kunne have undergået betydelige ændringer som følge af sammenstødet. Desuden udviser Iro-søen en sæsonbestemt cykliskhed – den kan tørre helt ud i tørkeperioder, hvilket er karakteristisk for kratersøer.
Forfatterne af undersøgelsen konkluderede, at en sådan geologisk struktur er »usandsynlig uden indblanding af en meteor« og opfordrede til yderligere undersøgelser for at bekræfte hypotesen. Hvis den holder stik, vil Iro blive endnu et vigtigt led i undersøgelsen af jordens nedslagsstrukturer.
