Hyæner har det stærkeste bid blandt rovdyr — ifølge zoologer
Hyæner bliver ofte afbildet som karikerede skurke i tegnefilm eller som ådselædere, der nøjes med resterne efter løver. Men i virkeligheden er de nogle af de klogeste, stærkeste og mest tilpassede rovdyr i Afrika. Deres kæber kan knuse knogler, og deres sociale klaner minder i kompleksitet om ministaater. Derfor er hyæner både uundværlige for økosystemet og dødeligt farlige for alle, der befinder sig i nærheden af dem uden beskyttelse.
En bemærkelsesværdig evolution
Familien Hyaenidae er lille, men unik. I dag findes der tre hovedarter af hyæner: plettet, brun og stribet. Engang indtog de forskellige økologiske nicher, men evolutionen har ‘skræddersyet’ dem til rollen som universelle rovdyr og savannens sanitetspersonale. Hver art har udviklet sine egne overlevelsesstrategier: fra gruppe-jagt til specialisering i at æde ådsel.
Rovdyrets anatomi
Hyæner har som deres vigtigste våben kæber, der kan udvikle en bidestyrke på op til 453 kg/cm². Det er mere end de fleste katte, inklusive løver. Takket være dette kan hyæner let gnave knogler og spise hele byttet, hvilket minimerer spild. Deres muskuløse krop og udholdenhed gør det muligt for dem at jage byttet i timevis, og deres hurtighed hjælper dem med at indhente selv antiloper.
Social struktur og intelligens
Hyæner lever i flokke på op til 80 individer. De er matriarkalske: hunnerne er stærkere og mere aggressive end hannerne, og det er dem, der jager. Denne organisering gør deres adfærd kompleks og gennemtænkt.
- De koordinerer jagten ved at omringe byttet.
- De bruger snesevis af lyde til at kommunikere: skrig, »latter« og hyl.
- De er dygtige til strategisk at stjæle mad fra løver og andre rovdyr.
Jægere, ikke kun ådselædere
På trods af deres ry som ‘skraldere’ skaffer hyæner selv op til 70 % af deres føde. Især de plettede hyæner: De driver zebraer og gnuer sammen ved hjælp af teamwork. Samtidig er de mestre i at udnytte ådsel, hvilket hjælper økosystemerne med at slippe af med kadavere og sygdomme.
Fare for mennesker
Selvom angreb på mennesker er sjældne, kan hyæner være dødelige. Årsager:
- Mangel på føde – under tørke angriber de husdyr og endda mennesker.
- Tilvænning til mennesker – dyrene mister deres frygt og begynder at nærme sig landsbyer.
- Krænkelse af revir – forsvar af territorium udløser aggression.
- Ofrets sårbarhed – børn og ældre er oftere udsat.
- Rabies – smittede individer angriber uden provokation.
Der er registreret tragiske tilfælde:
- Malawi, 2010: En gruppe hyæner dræbte et barn og sårede flere voksne.
- Kenya, 2012: En mand overlevede kun med nød og næppe efter et angreb om natten.
- Etiopien, 2020: En række angreb i Addis Abeba endte med snesevis af sårede.
Hyæner og løver: evige fjender
Disse to rovdyr deler konstant byttet. Løver er fysisk stærkere, men hyæner vinder med antal og list. De kan ‘provokere’ løverne, distrahere dem og stjæle byttet. Denne konkurrence gør begge parter stærkere og opretholder balancen i savannen.
Natlige jægere og mestre i kommunikation
Hyæner ser udmærket i mørke og har et fint hørelse. Deres legendariske ‘latter’ er kun en del af deres rige vokale repertoire, der omfatter alarmsignaler, jagtkald og trusler mod fjender. Hver lyd har betydning, og klanen reagerer øjeblikkeligt på den.
Rolle i kultur og økologi
I myterne er hyæner et symbol på bedrag og ondskab. Men i naturen udfører de en vigtig funktion som ‘sanitærer’, der renser savannen for ådsel og forhindrer spredning af infektioner. I dag lider hyæner under arealforringelse og krybskytteri, og det forvrængede billede af dem i den brede bevidsthed hindrer beskyttelsen af disse dyr.
