Den nye opdagelse er Uranus’ 29. måne, som sandsynligvis vil blive opkaldt efter en Shakespeare-figur.
Den nyopdagede måne kan ses meget tæt på Uranus’ ringe til venstre. På NASA’s billede kan man også se 13 andre måner, der kredser om planeten.
For en måne er en diameter på ti kilometer ikke så meget.
Faktisk er den så lille, at det er utroligt, hvis man overhovedet kan se den.
Men NASA lykkedes det.
Rumfartsagenturet har opdaget en lille ny måne i den ydre del af solsystemet, der kredser om Uranus, hvilket bringer det samlede antal kendte måner omkring denne planet op på 29.
“Det er virkelig en imponerende opdagelse,” siger Anja K. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
“Jeg er begejstret over, at vores nye rumteleskop, der blev lanceret i december 2021, er i stand til at se en så lille måne. Det er et teknologisk gennembrud,” siger hun.
Det teleskop, hun taler om, er James Webb-teleskopet.
Det er verdens største og, så vidt vi ved, universets største rumteleskop, og der er store forhåbninger om, at det vil give os mere viden om det uendelige univers.
Men Anja K. Andersens entusiasme begrænser sig ikke kun til de gode nyheder. Den skyldes også, at den nyligt opdagede NASA-satellit, der indtil videre blot kaldes ‘S/2025 U1′, ligger meget tæt på Uranus’ ringe.
“Hvis man kommer for tæt på planeten, vil dens tyngdefelt rive en i stykker. Derfor er der sten der. Det er sandsynligvis en tidligere satellit, der er kommet ind i den forbudte zone og er blevet ødelagt,” siger hun.
Nymåne kan komme tæt på ringene, og det bekræftes af fysiske data og vores prognoser.
Er der nogen eller noget derude?
Opdagelsen af en ny måne fortæller os ikke bare noget nyt om Uranus.
Månenummer 29 kan gøre os mere bevidste om vores egen planet og i sidste ende potentielt bringe os tættere på et sted, hvor der er liv, der ligner vores.
“Ved at forstå dynamikken i dannelsen af måner og planeter får vi en bedre forståelse af vores Jord og vores Måne, som har haft indflydelse på livets udvikling på Jorden,” siger Anja K. Andersen.
Uranus er en såkaldt gasplanet, dvs. en planet uden fast overflade og derfor uden potentiale for liv.
Men hvis vi ønsker at finde liv et eller andet sted i rummet og lære mere om andre jordlignende planeter som Mars, Merkur og Venus, er viden om månen af afgørende betydning.
Hvis vi ønsker at finde andre planeter i universet, der ligner Jorden, skal de så nødvendigvis have måner? Og har de brug for bestemte typer måner for at gøre livet mere sandsynligt?
“Vi er nødt til at forstå, hvad der kendetegner planeter, hvad der gør planeter som Jorden beboelige, og hvor mange detaljer vi skal undersøge, før vi kan håbe på, at der findes andre beboelige planeter,” siger Anja K. Andersen.
Kun ved at studere vores eget solsystem i detaljer kan vi håbe på at kunne fortolke det, vi ser i andre solsystemer.
Vi lærer altid mere om vores egen baghave
Det er ikke sjældent, at der opdages nye måner.
For mindre end et par måneder siden opdagede astronomer hele 128 nye måner, der kredser om Saturn.
I 2018 blev der opdaget 12 nye måner ved Jupiter, og selv Uranus har en måne, der er opdaget for så kort tid siden, at den endnu ikke har fået et navn.
“Vi tror, at vi kender vores baghave, solsystemet, godt. Alligevel finder vi stadig nye objekter i det,” siger Anja K. Andersen.
Og det er faktisk meget opmuntrende, at vi endnu ikke ved alt om vores solsystem
For så er der mere at lære.
Der er noget smukt ved, at vi endnu ikke er færdige med at udforske vores egen baghave.
Det skal vi være gode til at forstå, for også at kunne forstå det, der ligger længere væk.
Det får sandsynligvis et Shakespeare-navn.
Af de 29 kendte satellitter omkring Uranus er 25 opkaldt efter Shakespeare-figurer og to efter helte fra den engelske digter Alexander Pope.
De to seneste fund er så nye, at de endnu ikke har fået navne.
Men det vil sandsynligvis ske i Shakespeares univers, da nye kosmiske opdagelser skal have forbindelse til gamle.
Alle klassiske planeter (undtagen Jorden) er opkaldt efter græsk-romerske guder, kometer er opkaldt efter deres opdagere, og Mars’ måner er opkaldt efter græske personligheder, der vækker frygt og rædsel.
“Man forsøger at give genstande, der befinder sig sammen i et rum, navne, der henviser til deres sammenhæng,” siger Anja K. Andersen.
Hun er medlem af Den Internationale Astronomiske Union, der hvert tredje år på en generalforsamling med mere end 12.000 medlemmer giver navne til nye måner, asteroider og planeter.
Den Internationale Astronomiske Union
Den Internationale Astronomiske Union (IAU) blev grundlagt i 1919 og samler 12.742 professionelle astronomer fra 92 lande.
Det er dem, der i sidste ende giver navne til nye planeter og måner inden for de eksisterende traditioner. I tilfælde af en ny måne ved Uranus har den videnskabsmand, der opdagede månen, ret til at indgive den første ansøgning.
Ud over symbolikken i at betegne enhed har det også praktisk betydning at give temaer navne, så man kan se, hvilke måner der hører til hvilke.
For eksempel har Saturn hele 274 måner, og Jupiter har 95 måner, som forskerne skal orientere sig efter i deres baner.
