I USA tog zoologer ræve masker på for at undgå prægning hos ræveunger
I USA fandt man på en usædvanlig måde at hjælpe ræveunger med at vokse op til rigtige rovdyr i stedet for tamme »katte«. Medarbejdere ved Center for Wildlife Protection i delstaten Virginia passer på små ræveunger… iført enorme masker, der ligner en voksen rævs snude.
Ved første øjekast ligner det et billede fra en mærkelig forestilling: en person iført en dyremaske fodrer en lille ræveunge med en flaske. Men i virkeligheden handler det om en vigtig overlevelsesteknik.
Hvad er prægning, og hvorfor bruges masker
Ræveunger, som alle andre vilde dyr, »husk« i de første uger af deres liv billeder og lugte af dem, der passer på dem. Denne proces kaldes prægning.
- Hvis ungen »printer« et menneskeligt ansigt ind i hukommelsen, vil den som voksen ikke være bange for mennesker.
- Et sådant dyr vil ikke kunne leve i naturen – det vil søge mod mennesker, biler og byer.
- Resultatet er ofte trist: død under hjulene, møder med krybskytter eller umulighed af at vende tilbage til det naturlige miljø.
Derfor forsøger biologer at skjule det menneskelige udseende – de tager masker på og efterligner endda voksne dyrs adfærd.
Historien om ræveungen med masken
En lille ræveunge på kun 80 gram blev bragt til Richmond Wildlife Centre. Hendes øjne var stadig lukkede, og medarbejderne vidste, at så snart hun kunne se, ville hun danne sig et billede af sin »mor«. For at det ikke skulle blive et menneske, søgte eksperterne hurtigt efter en realistisk maske.
Velgørere kom til undsætning – en af donorerne skænkede en kæmpe rævesnude med bevægelig kæbe. Nu er det netop »rævemasken«, der møder den lille hver gang, hun får mælk.
Hvordan beskytter man vilde dyr mod menneskelig tilknytning
Maskeringsmetoden anvendes ikke kun i USA.
- I Kina tager medarbejdere i dyreparker hele pandakostumer på, så de opdrættede bjørneunger ikke vænner sig til mennesker.
- I nogle centre bruger man lyd- og lugtbarrierer, mørke masker og minimal kontakt med personalet.
- I mangel af specialkostumer bruges laboratoriekitler, handsker og ansigtsmasker.
Hovedmålet er, at dyret vokser op med vilde dyrs instinkter og ikke som et kæledyr.
Hvorfor er det vigtigt
- Selvstændighed: Dyrene skal kunne jage og forsvare sig selv og ikke vente på at få mad.
- Bevarelse af arten: Programmer for udslipning i naturen mister deres mening, hvis dyrene søger hen til mennesker.
- Fare for mennesker: »humaniserede« ræve, bjørneunger eller vaskebjørne kan miste deres naturlige frygt og komme ind i landsbyer, hvor de udsætter både sig selv og mennesker for fare.
