Liopleurodon var det største havrovdyr i Jura-perioden og målte op til 25 meter i længden.
Havet har altid været hjemsted for monstre, der får nutidens hajer til at ligne harmløse fisk.
Et af de mest slående eksempler var Liopleurodon, et havreptil fra den sene jura-periode, der var op til 25 meter langt og vejede næsten 10 ton. Dens kæber, tænder og evne til at »lugte« bytte under vand gjorde den til toppen af den mesozoiske fødekæde i havet.
Herre over Jura-havene
Liopleurodon tilhørte pliosaur-gruppen, der er slægtninge til de berømte plesiosaurer. I modsætning til sidstnævnte, der havde lange halse, havde liopleurodoner korte, kraftige halse og enorme hoveder, der udgjorde næsten en tredjedel af deres krop.
De levede i de varme, lavvandede farvande i Vesteuropa for omkring 155-160 millioner år siden. Der var de omgivet af en hel »zoo« af dyr: havkrokodiller, kæmpefisk, ichthyosaurer og ophthalmosaurer. Men næsten alle risikerede at ende i dette rovdyrs kæber.
Kæber, der kunne bide en bil over
Forskere mener, at liopleurodons bid var stærkere end Tyrannosaurus’. Dens lange, buede tænder, der lignede dolke, kunne let klare knoglerne fra store byttedyr. Teoretisk set kunne et enkelt bid gennembore en personbil.
Det er ikke overraskende, at selv andre pliosaurer, der var konkurrenter i kampen om herredømmet, blev ofre for den.
Undervandssniffer
En af liopleurodons mest bemærkelsesværdige egenskaber var dens enestående lugtesans under vand. Dens næsebor var designet, så dyret kunne suge vand ind og analysere de molekyler af lugte, der var opløst i det. Dette gjorde det muligt for rovdyret at opfange potentielle byttedyr på lang afstand og følge dem selv i dårlig sigtbarhed.
Hurtig og udholdende
På trods af sin enorme størrelse var liopleurodon en fremragende svømmer.
Fire kraftige finner fungerede som årer, så rovdyret ikke kun kunne accelerere for at angribe, men også foretage lange vandringer. Dens hastighed var næppe sammenlignelig med en hvid haj, men for sin tid var den en formidabel »torpedobåd« i Jura-havet.
Livet uden land
I modsætning til mange reptiler kom liopleurodoner aldrig i land. De åndede med lunger, ligesom moderne hvaler eller delfiner, og var tvunget til at komme op til overfladen med jævne mellemrum for at få luft.
Selv reproduktionen fandt sted i vandet, og de unge tilbragte sandsynligvis de første måneder af deres liv i lavt vand, hvor der var færre store rovdyr.
Kontrovers om størrelse
Indtil 2003 troede man, at den maksimale længde af en liopleurodon var 18 meter. En opdagelse i Mexico viste imidlertid, at et ungt eksemplar allerede havde nået denne længde og kunne blive betydeligt større. Dette førte til teorier om »supergiganter« på 25 meter, selvom nogle palæontologer anser sådanne estimater for at være overdrevne.
10 fakta, der er værd at vide
- Navnet »liopleurodon« betyder »glat-tandet«. De første tænder, der var ca. 8 cm lange, blev fundet i Frankrig i 1873.
- Det var det vigtigste rovdyr i havet i den sene juraperiode.
- Hvad angår udbredelsen i havet, kan liopleurodoner sammenlignes med moderne hajer.
- Et voksent eksemplar vejede op til 10 ton.
- Dens bid var stærkere end T. rex’s.
- Den åndede luft, men tilbragte hele sit liv under vand.
- Den udviklede tilstrækkelig hastighed til at angribe hurtige ichthyosaurer.
- Den blev populær takket være serien Walking with Dinosaurs.
- Den blev uventet berømt på internettet takket være en cameo-optræden i den virale tegnefilm Charlie the Unicorn i 2005.
- Den uddøde i begyndelsen af kridttiden og gav plads til mosasaurer og forhistoriske hajer.
I dag er liopleurodon stadig et af de mest slående symboler på forhistorisk havfauna. I modsætning til landdinosaurer var dens verden skjult under havets dyb, men dette gør den kun mere mystisk og fascinerende. Den minder os om, at havet altid har været hjemsted for nogle af de mest utrolige og skræmmende væsner, der nogensinde har vandret på Jorden.
