Nogle mennesker er bange for hajer. Andre er bange for edderkopper. Men den virkelige mareridt lurer i løvet under vores fødder. De er usynlige. Deres fodtrin kan ikke høres. Men når du først har lært sandheden om vampyrmyrer, vil du se disse små væsner i et helt nyt lys.

Er myrer et symbol på hårdt arbejde? Glem det. For arten Adetomyrma venatrix er livet meget mørkere.

Arbejdermyrer bærer ikke omhyggeligt tygget mad til deres larver, som deres almindelige artsfæller gør. Nej. De kaster deres bytte ind i reden, som kadavere i et bur med sultne monstre. Larverne her er ikke hjælpeløse væsner, men rovdyr med kraftige kæber, der river deres egen mad ud af stykker kød.

Men den virkelige rædsel begynder om aftenen. Når arbejderne vender tilbage til reden, leder de ikke efter mad, men efter deres egne afkom. Vampyrmyrer gennemborer larvernes sarte kroppe og drikker deres livsaft – hæmolymfe. De dræber ikke, men bider kun, så larven overlever og kan blive »donor« igen i morgen. Et grufuldt ritual, der gentager sig dag efter dag.

Naturen har tilføjet endnu en detalje til denne rædsel. Nogle larvearter har udviklet et specielt organ, så de voksne kan dræne hæmolymfe uden smertefulde bid. Symbiose eller evig tortur? Spørgsmålet forbliver åbent.

Og nu til kæberne. Glem alt om højhastighedskugler og cowboys med revolvere. Myren Mystrium camillae har verdens hurtigste bid. Dens kæber lukker på 0,000015 sekunder og når en hastighed på 322 kilometer i timen. Det er et våben, som enhver thrillerfilm-morder ville misunde.

Så næste gang du ser en beskeden myresti ved dine fødder, så tænk over det: der, under jorden, foregår en rigtig gyserfilm. Med blod, rovdyr og våben, der er hurtigere end kugler.