Da astronomer første gang kiggede på det lille stjernesystem TRAPPIST-1, var det som at kigge ind i et parallelt univers. Syv stenplaneter kredser om en kold rød dværg, og blandt dem er der en særlig planet: TRAPPIST-1e. Den ligger kun 40 lysår væk, inden for vores forestillingsevnes rækkevidde, men stadig uden for virkelighedens grænser.

Med hver ny observation synes James Webb-rumteleskopet at løfte sløret for denne planet. Forskere ser tegn på en atmosfære, hvor der kan eksistere vand og dermed liv. Men sandheden unddrager sig os. Den røde dværg, som TRAPPIST-1e kredser om, er lunefuld: dens udbrud og pletter forvrænger dataene og gør søgningen efter signaler til et komplekst puslespil.

Forskere diskuterer: ser vi på en anden Jord eller en død sten i rummet? Der er to scenarier på vægten. I det første er der en atmosfære af tunge gasser, nitrogen og muligvis vanddamp, hvilket åbner mulighed for oceaner og et klima, der ligner Jordens. I det andet er der en bar overflade, brændt af stjernens stråling, uden luft og håb.

»TRAPPIST-1e har længe været betragtet som en af de bedste kandidater til at finde en atmosfære, men variationen i dens stjerne gør denne opgave ekstremt vanskelig,« indrømmer astrofysiker Ryan MacDonald. Og alligevel fortsætter teamet. I de kommende år vil James Webb-teleskopet øge antallet af observationer næsten fem gange. Hver af dem kan blive vendepunktet.

TRAPPIST-1e er ikke kun et spørgsmål om videnskab. Det er et spejl, hvor vi søger os selv. Hvis der er liv der, selv i den simpleste form, vil det ændre vores forståelse af universet. Hvis der ikke er noget, vil vi få yderligere bekræftelse på, hvor unik vores hjem er.

Tanken om, at et sted på den kolde overflade af en fjern planet kunne der være liv, tænder fantasien. Men foreløbig forbliver TRAPPIST-1e et mysterium – et lysende håb og en udfordring for videnskaben. Og måske vil den give svaret på menneskehedens vigtigste spørgsmål: Er vi alene i universet?