Det estiske Kapo mener, at en del af dronen kan være skyllet i land af havet.
En lokal beboer fandt dronedelen i Luitemaa naturreservat, der hovedsageligt består af fyrreskove, moser og kystklitter, ifølge det estiske nyhedsbureau ERR.
Der blev gjort et usædvanligt fund i Estland i morges.
Kapo, Estlands svar på PET, fortalte DR, at der var fundet et fragment af en større drone, som sandsynligvis var skyllet i land i Rigabugten, der grænser op til Østersøen.
»Dette fund er interessant,« siger Niels Fastrup, en undersøgende journalist hos DR, der har dækket Ruslands hybridkrigsførelse indgående.
Selvom han understreger, at det blot kan være resterne af en drone fra krigen i Ukraine eller en vestlig drone, er fundet bemærkelsesværdigt.
Det skyldes, at dansk politi overvejer hypotesen om, at de droner, der var en del af ukendt droneaktivitet i Danmark i sidste uge ved lufthavne og militære zoner, kunne være fløjet ind fra skibe, for eksempel i Østersøen.
»Hvis det viser sig, at droneresterne tilhører en drone, der blev brugt i den igangværende operation mod Danmark, er det selvfølgelig utroligt interessant, for så har man potentielt en fysisk del af en sådan drone og kan begynde at tale om dens type,« siger Niels Fastrup.
Forbudt i estisk luftrum
Dronedelen i Estland blev fundet i Luitemäa naturreservat i Pärnu amt, der ligger ved kysten af Rigabugten, som løber ud i Østersøen, og ifølge Kapo kan delen være skyllet i land fra havet.
Det blev fundet af en lokal beboer, og på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt, mener Kapo ikke, at dronen har krænket estisk luftrum eller er styrtet ned i det.
Der er desuden ingen grund til at tro, at dronen har kompromitteret flyvesikkerheden i Estland eller indeholdt sprængstoffer.
Ifølge Nils Fastrup hævder Kapo, at det er usædvanligt i Estland, at en sådan del skylles i land fra en drone, hvis det virkelig er tilfældet – faktisk har de aldrig oplevet dette før.
»Hvis det viser sig, at dette er en drone, der opererede i Danmark og faldt ned i Østersøen på vej tilbage, vil vi for første gang have et klart billede af flere ukendte handlinger udført af droner, der angreb Danmark,« forklarer Niels Fastrup.
»Hverken politiet eller det danske forsvar har oplyst, at de har skudt ned eller på anden måde ødelagt nogen af disse droner, og selvom vi ikke kan være sikre, må vi straks antage, at de danske myndigheder, politiet og forsvaret ikke har nogen droner eller dele deraf,« siger han.
Hvis den fundne del viser sig at være en del af en drone fra Rusland eller et andet sted, bør vi ikke identificere det pågældende land med personen bag dronens aktiviteter.
»Det er let at forestille sig, at den, der bruger disse droner mod Danmark, gør det for at vildlede de danske myndigheder om, hvem der står bag,« siger Niels Fastrup.
Mens Danmarks luftrum gentagne gange er blevet krænket af ukendte droner siden 22. september, var det i Estland fly, der var på spil i september. Den 19. september trængte tre russiske kampfly ind i estisk luftrum uden tilladelse, hvilket fik Estland til at aktivere artikel 4 i NATO-pagten.
Hvad angår de droner, der blev fundet i Estland, blev der i slutningen af august fundet vragdele fra en eksploderet angrebsdrone og et krater i Tartu County, ifølge det estiske agentur ERR.
Ifølge ERR blev dele af en udenlandsk drone den 18. september skyllet i land i Letland, et naboland til Estland, rapporterede LSM-tv.
De estiske myndigheder fortsætter med at efterforske sagen på baggrund af dagens droneoptagelser.
