Om mindre end 100 år må Danmark sige farvel til bøgetræet – og kan vi stadig kalde det vores nationaltræ?
Danmark har mere end 80.000 hektar bøgeskove. Dette nationaltræ kan blive flere hundrede år gammelt og flere meter højt.
»Den står blandt brede bøgetræer,« skrev Adam Oehlenschläger om Danmark for mere end 200 år siden.
Da den berømte danske digter skrev de ord, der senere blev til den danske nationalsang, kunne han dog ikke vide, at det samme bøgetræ i 2100 måske ville være forsvundet fra hans hjemland.
Forskning fra Aarhus Universitet viser, at de danske skove kan ændre sig fuldstændigt på mindre end 100 år.
»På grund af menneskeskabte klimaforandringer bevæger vi os sandsynligvis mod en betydelig opvarmning, også i vores region. Bøgetræer kan ikke lide det,« siger Jens-Christian Svending.
Han er professor i biologi og leder af Center for Økologisk Dynamik i den Nye Biosfære (ECONOVO) ved Det Danske Forskningsråd ved Aarhus Universitet samt en af forfatterne til en undersøgelse, der peger på en vanskelig fremtid for bøgetræer under dansk himmel.
Aarhus Universitets undersøgelse
I Aarhus Universitets undersøgelse beregnede forskerne, hvor i verden mere end 32.000 træarter findes.
Derefter undersøgte de, hvad fremtidige klimascenarier ville betyde for hver af de mange træarter.
Forskerne bemærker, at danske træer som bøg og norsk gran er blandt de arter, der omkring år 2100 vil blive udsat for et klima, der er væsentligt forskelligt fra det, der observeres i regioner, hvor disse træer er udbredt i dag.
Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Alarmerende tegn i Tyskland
Danmark har i dag mere end 80.000 hektar bøgeskove, hvilket svarer til næsten halvanden gange arealet af Bornholm.
Bøgetræer spiller en meget vigtig rolle i den danske natur.
Bøgetræer har en enorm økologisk betydning og er meget vigtige for økosystemerne, uanset om de er der eller ej. Derfor er det ikke kun ubetydelige arter, der er truet af den globale opvarmning, siger Jens-Christian Svenningsen i programmet »K-Live« på P1.
Det optimale klima for bøgetræer er det, der har eksisteret i Danmark i tusinder af år: milde vintre og sommermåneder, der hverken er for varme eller for tørre.
Men hvis det i stedet bliver varmt, og vi får hyppigere tørkeperioder i Danmark, vil træet få det svært. Bøgens rødder går ikke dybt ned i jorden, hvor andre træarter henter vand til at slukke deres tørst.
Bøgetræ
Bøgefamilien har omkring 12 arter. Dette træ vokser i de tempererede breddegrader på den nordlige halvkugle.
Under gunstige forhold kan bøgetræer nå en højde på 40 meter og en alder på næsten 400 år.
Bøgetræer dukkede op i Danmark for omkring 5-6 tusinde år siden.
Dette træ har været Danmarks nationaltræ siden 1936. Det fik denne æresbetegnelse, efter at Argentina henvendte sig til Danmark med et forslag om at anlægge en have og park med træer og planter fra forskellige lande. Udenrigsministeriet overvejede sagen og svarede med at foreslå bøgetræet.
Træet nævnes også i Danmarks nationalsang, »Der er et yndigt land«, skrevet omkring 1819 af digteren Adam Oehlenschläger i den kulturelle og historiske periode, der kaldes romantikken. Det er en af Danmarks to nationalsange. Den anden er »Kong Christian stod ved den høje mast«.
Så hvis tingene fortsætter som nu, og vi ikke er i stand til at kontrollere klimaforandringerne, vil vi måske ikke have et eneste bøgetræ tilbage i fremtiden?
— Det risikerer vi meget vel — eller i det mindste at den i vid udstrækning ikke vil kunne trives. Det kan man allerede se i Tyskland, hvor sommertørken de sidste fem til ti år har vist, at bøgetræerne er blevet hårdt ramt.
Hvor sikker er du på det?
En af de mest pålidelige forudsigelser for fremtiden er, at der vil ske enorme klimaforandringer.
»Vi befinder os midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor vi mister meget og risikerer at miste endnu mere. Derfor er vi nødt til at stå sammen, hvis vi vil bevare den natur, vi kender, i fremtiden,« siger Jens-Christian Svennings.
Romantikerne forelskede sig i bøgetræet.
Længe før Heine og alle de andre romantikere dukkede op, var folk i jernalderen også vilde med bøgetræet, da dets frugter – bøgefrø – blev brugt til at opfede svin om efteråret.
Men før den nuværende nationalsang blev skrevet, var det lindetræet, der var det foretrukne træ. Det er lindetræet, ikke bøgetræet, der konstant nævnes i folkesange, siger Peter Friis Møller, forfatter til flere bøger om dansk natur og kandidat i naturvidenskab (skovbrugsmester, red.).
“Men da folk begyndte at se skønheden i skoven, naturen og omgivelserne i stedet for at betragte dem som steder, hvor de samlede træ til byggeri, brændsel eller svinefoder, kom bøgens forårsbillede i forgrunden.
“Uden tvivl blev romantikerne tiltrukket af de lysegrønne, unge skud på bøgetræerne med anemoner på skovbunden, især hvor bøgetræerne vokser nær søer og strande. Det er præcis, hvad Helenslegger udtrykte, da han skrev: ›Der er et smukt land‹.
Peter Friis Møller mener, at bøgen siden Helenslegers tid har bidraget til dannelsen af den danske identitet.
»Hvis vi skulle miste en så unik træart som bøgen, ville det være en katastrofe,« siger Peter Friis Møller.
Hvis klimaet, som videnskaben viser, ændrer sig markant i fremtiden, bliver vi måske nødt til at finde et nyt nationaltræ her.
Og måske skulle vi i stedet synge »han står blandt de brede egetræer«, når landsholdet spiller i parken.
Engelsk eg er en træart, der er langt mere modstandsdygtig over for det klima, der truer os i fremtiden, end bøgen. Den har for eksempel også klaret de tørre somre, som Tyskland har oplevet de seneste år, godt.
