I dybder, hvor sollys ikke kan trænge igennem, og hvor evig mørke og et tryk på hundreder af atmosfærer hersker, lever et af havets mærkeligste væsner – den gigantiske fisk (Gigantura indica og Gigantura chuni).
Dens øjne stikker frem som teleskoper, og dens mave er sort for at skjule lyset fra bioluminescerende byttedyr.
»Giganturaer er et eksempel på, hvor langt evolutionen kan gå, når forholdene kræver, at man kan se i fuldstændig mørke,« bemærker forskere i dybhavsøkosystemer.
Teleskopiske øjne: syn i en verden af mørke
Gigantens vigtigste kendetegn er dens aflange, opadvendte rørformede øjne. Dette design gør det muligt for den at fange selv den mindste glimt af lys, fra måneskin, der trænger gennem kilometer af vand, til svage glimt fra andre organismer.
Takket være dette syn bemærker fisken silhuetterne af byttedyr, der svømmer over den, og angriber øjeblikkeligt. Forskere sammenligner dens øjne med optiske apparater, der fokuserer lys, såsom teleskoplinser.
Jæger i mørket
Kæmpen er et rovdyr, der er tilpasset livet i dybder på 500 til 2.000 meter, hvor trykket er enormt og føde er knap.
Dens mund kan åbnes så meget, at fisken er i stand til at sluge byttedyr, der er dobbelt så store som den selv.
Dens tænder er skarpe som nåle og buede indad, hvilket giver dens bytte ingen chance for at undslippe.
For at undgå at afsløre sin position ved hjælp af lyset fra de organismer, den spiser, er den gigantiske isopods mave helt sort og absorberer alle stråler, inklusive bioluminescens.
»Denne indre camouflage er et unikt forsvar mod ›lommelygter‹ i dybet,« forklarer havbiologer.
Jagtmekanisme
- Ventetid: Den gigantiske mantarokke hænger ubevægelig i vandet med øjnene vendt opad.
- Bevægelsesregistrering: En skygge eller et lysglimt er et signal til at angribe.
- Lynhurtig udfald: fisken skyder fremad og åbner munden så meget som muligt.
- Øjeblikkelig slugning: byttet forsvinder fuldstændigt — selvom det er større end rovdyret.
En sådan strategi er nødvendig i en verden, hvor der kun er føde at finde en gang hvert par dage.
Hvad hvis mennesker kunne se som kæmpen?
Dens syn er baseret på at fange de svageste fotoner — omkring 1.000 gange mere følsomt end menneskets syn. Hvis mennesker havde sådanne øjne, kunne de skelne konturerne af objekter i fuldstændig mørke eller under tykt vand, hvor der nu kun er mørke at se.
Slægtninge fra afgrunden
Den gigantiske isopode deler havdybet med andre eksotiske væsner:
- den sorte sluger (Chiasmodon niger) – en fisk, der kan sluge bytte, der er tre gange så stort som den selv;
- Sloans fisk (Chauliodus sloani) – en fisk med gennemsigtige tænder og sin egen lyskilde;
- havtaske – rovdyr med bioluminescerende agn på deres »fiskestænger«.
De illustrerer alle en regel: jo dybere havet er, jo mere bizar er evolutionen.
Interessante fakta
- Navnet »gigantura« er vildledende — fisken er lille, men dens øjne er virkelig »gigantiske«.
- Giganturaer er sjældne: de findes kun ved hjælp af dybhavstrawl.
- Arten blev først beskrevet i slutningen af det 19. århundrede — siden da er der registreret færre end 30 eksemplarer.
- Kæmpen er en gammel art — dens forfædre levede tilbage i dinosaurernes tid.
»Den er som den levende legemliggørelse af havets nattesyn — lille, men perfekt,« siger forskerne.
Den gigantiske fisk er et af de mest fantastiske væsner i de mørke dybder. Dens teleskopiske øjne og sorte mave er naturens geniale opfindelser, der gør det muligt for den at overleve, hvor selv dens egne finner ikke kan ses.
