Sjældne og truede dyr er levende minder om naturens skrøbelige balance. I løbet af de sidste hundrede år har mennesket ikke kun opdaget snesevis af nye arter, men også ødelagt hundredvis af dyr, der aldrig mere vil dukke op på Jorden. I dag taler vi om dem, der balancerer på randen af udryddelse og har mere end nogensinde brug for beskyttelse.
Gharialen – den gamle vogter af Indiens floder
Gharialen er en af de sjældneste krokodillearter og kendetegnes ved sin lange, smalle snude og tandrige smil. Den levede engang i floderne i Indien og Nepal, men i 1970’erne var den næsten forsvundet på grund af krybskytteri og tab af levesteder.
Indien har oprettet særlige programmer til opdræt af gavialer i fangenskab, hvilket har bidraget til at øge deres bestand fra 70 til 1.500 individer. Men selv i dag dør disse dyr, efter at de er blevet viklet ind i fiskenet, og deres æg bliver stadig indsamlet ulovligt til »medicinske formål«.
Den kæmpe panda — et symbol på naturbevarelse
Pandaen har længe været symbolet for World Wildlife Fund, men selv dette redder den ikke fra truslen om udryddelse. Disse »bambusbjørnes« levested er skrumpet ind til nogle få kinesiske provinser.
I begyndelsen af det 20. århundrede faldt bestanden af disse dyr til 1.200. Takket være oprettelsen af naturreservater er situationen stabiliseret, men pandaen er stadig sårbar — bambus, dens vigtigste fødekilde, bliver fældet, og klimaforandringerne fortsætter med at indskrænke dens udbredelsesområde.
Snehvid leopard — bjergenes ånd
Den snehvide leopard er en yndefuld vildkat, der lever i bjergene i Centralasien. Det er et sjældent og hemmelighedsfuldt rovdyr med en pragtfuld pels. I øjeblikket er der færre end 2.000 individer tilbage i naturen.
De største trusler er jagt, ødelæggelse af bjergweider og faldet i antallet af hovdyr, som er sneleopardernes vigtigste bytte. I de senere år er der blevet iværksat internationale programmer for at beskytte dem, men krybskytter jager dem fortsat for deres værdifulde skind.
Przewalskis hest — Mongoliets stolthed
Dette er den sidste vilde hest, der har overlevet til i dag. Den strejfede engang frit omkring på stepperne i Centralasien, men i midten af det 20. århundrede var den næsten forsvundet. I dag lever omkring 1.000 individer i reservater og zoologiske haver.
Takket være avlsprogrammer bliver hestene gradvist genudsat i naturen, men en fuldstændig genopretning af bestanden er endnu ikke mulig — der er for få naturlige græsarealer.
Bjerggorillaer – kæmper med et godt hjerte
De lever i bjergene i Rwanda, Uganda og Congo. På trods af deres imponerende størrelse er gorillaer kendt for deres fredelige natur og tætte familiebånd. Der er kun omkring 720 tilbage.
Deres største fjender er krybskytter, sygdomme og skovrydning. Hvert enkelt individ tæller, og økoturismeprogrammer er blevet en af måderne at finansiere deres beskyttelse på.
Amur-tigeren — et symbol på styrke og udholdenhed
Den nordligste af tigrene, der lever i det fjerne østen i Rusland. I begyndelsen af det 20. århundrede var der kun omkring 50 tilbage på grund af jagt og skovrydning. Takket være russiske økologers indsats er bestanden vokset til 400 individer, men arten er stadig truet.
Amurtigeren er opført i den røde bog, og det er strafbart at skyde den.
Fjernøstlig leopard — en kat på randen
Den levede engang i hele den sydlige del af Primorye, men på grund af jagt og en reduktion i byttedyr er arten næsten forsvundet. Der er ikke mere end 30 vilde leoparder tilbage i Rusland og omkring 10 i Kina.
De største trusler er krybskytteri og skovrydning. Nu er nationalparken Land of the Leopard blevet oprettet, hvor dyrene er under døgnovervågning.
Javan-næsehornet — den sidste af de gamle giganter
Disse dyr levede engang i hele Sydøstasien, men på grund af krybskytter og krige er der nu færre end 60 tilbage. Alle individer lever på øen Java. Javanesiske næsehorn formerer sig ikke i fangenskab, så de kan kun bevares ved at beskytte deres naturlige levested.
Den blå ara – en forsvunden legende
Den blå ara er en storslået papegøje fra Brasilien. Det sidste individ i naturen døde i 2000. I øjeblikket lever omkring 30 fugle i fangenskab. Deres udryddelse er knyttet til skovrydning og krybskytteri: papegøjerne fløj langs de samme ruter, hvilket gjorde dem til et let bytte.
Chancerne for at returnere dem til naturen er minimale, men forskerne har ikke mistet håbet om at avle dem.
Den kinesiske floddelfin Baiji – tragedien ved Yangtze
Denne delfin blev betragtet som et af de ældste vandlevende pattedyr på planeten. Men forurening af Yangtze-floden, opførelsen af dæmninger og massetransport med skibe har næsten udryddet arten. Det anslås nu, at der ikke er mere end 13 individer tilbage i naturen.
Florida-panteren — sumpens ånd
Den sjældneste kat i Nordamerika. Dræning af sumpe, vejbyggeri og jagt har reduceret bestanden til næsten nul — der er kun 5-15 individer tilbage. Der er nu iværksat krydsningsprogrammer med andre underarter for at redde arten.
Lonesome George – den sidste Galapagos-skildpadde
Skildpadderne fra Pinta Island er udryddet, og der er kun en han tilbage ved navn Lonesome George. Han blev et symbol på kampen for at bevare sjældne arter. Forskere søgte længe efter en hun til ham, men uden succes. George døde i 2012, og med ham forsvandt en hel underart.
Fordele og ulemper ved at avle sjældne dyr i fangenskab
Fordele:
- bevarelse af genpuljen;
- muligheden for at genudsætte arter i naturen;
- tiltrækning af offentlig opmærksomhed.
Ulemper
- høje vedligeholdelsesomkostninger
- vanskeligheder med at tilpasse sig naturen
- risiko for at miste naturlige instinkter.
Ofte stillede spørgsmål
Er det muligt at genoplive uddøde arter?
På nuværende tidspunkt kun teoretisk. Forskere arbejder med genteknologi, men kloning har mange etiske og biologiske begrænsninger.
Hvilke dyr er i øjeblikket tættest på udryddelse?
Javan-næsehornet, Florida-panteren, gavialen og den fjernøstlige leopard.
Hvordan kan vi hjælpe sjældne arter?
Ved at støtte naturbevaringsfonde, ikke købe produkter fremstillet af vilde dyr og deltage i frivillige programmer.
Myter og sandheder
Myte: Arter udryddes som en naturlig proces. Sandhed: I løbet af de sidste 200 år er de fleste udryddelser forårsaget af menneskelig aktivitet.
Myte: Hvis et dyr lever i en zoologisk have, er det reddet. Sandhed: Ikke alle arter er i stand til at formere sig i fangenskab.
Myte: En person kan ikke ændre noget. Sandhed: Hver donation, underskrift på en petition og bevidst adfærd bidrager til naturbevarelse.
Interessante fakta
- Mere end 40 % af planetens padder er truet af udryddelse.
- Programmer til genopretning af Amur-tigeren betragtes som nogle af de mest succesrige i verden.
- Omkring 30 % af de arter, der er opført i Den Røde Bog, er blevet reddet takket være frivilliges indsats.
Det 20. århundrede var en tid med masseudryddelse. Med udviklingen af industrien og landbruget ødelagde mennesket millioner af hektar skov og sump, der var hjemsted for sjældne arter. Først ved slutningen af århundredet indså menneskeheden omfanget af skaderne og begyndte at handle. Der opstod naturreservater, internationale organisationer og Den Røde Bog, som nu symboliserer håb for truede dyr.
Hver eneste art, der går tabt, er en ødelagt del af økosystemet. Forsvinden af et dyr kan føre til, at andre dyr i fødekæden forsvinder. Derfor handler beskyttelse af sjældne dyr ikke kun om at værne om naturens skønhed, men også om at sikre menneskehedens overlevelse.
