Kvaliteten af fugtigheden afhænger ikke kun af plantens udseende, men også af dens modstandsdygtighed over for sygdomme.
Hortensiaer er krævende med hensyn til jordens fugtighed, men tåler ikke stående vand. De skal vandes moderat, afhængigt af tilstanden af det øverste jordlag – det skal være let tørt mellem vandingerne.
Vandet skal ledes direkte til roden, så der ikke kommer dråber på bladene og blomsterstandene. Denne fremgangsmåde minimerer risikoen for meldug og andre svampeinfektioner, som ofte udvikler sig i fugtige omgivelser.
Det bedste tidspunkt at vande er tidligt om morgenen eller om aftenen efter solnedgang. På disse tidspunkter fordamper fugten langsommere og når at gennemvæde jorden omkring rodsystemet.
Hårdt vand fra vandhanen kan skade hortensiaer. For at blødgøre det skal det stå i åbne beholdere eller tilsættes lidt citronsyre for at opretholde den optimale jordens surhedsgrad.
I tørre perioder øges vandingshyppigheden, men overvanding skal undgås. Du kan kontrollere jorden med en finger: hvis den er tør i en dybde på 3-4 cm, har planten brug for vand.
Mulching af rodzonzonen med tørv eller barkflis hjælper med at holde på fugten. Dette trick reducerer antallet af vandinger og beskytter rødderne mod overophedning på varme dage.
Under knopdannelse og blomstring er hortensiaer særligt følsomme over for vandmangel. Manglende fugt i denne periode fører til, at blomsterstandene bliver små og visner for tidligt.
Om vinteren reduceres vandingen til et minimum, men den stoppes ikke helt. I milde klimaer fugtes planterne periodisk, så rødderne ikke tørrer ud under tøvejr.
Storbladede hortensiavarianter har brug for mere vand end de småbladede. Deres rodsystem ligger tæt på overfladen, hvilket gør dem sårbare over for tørke.
Kombinationen af korrekt vanding og regelmæssig gødning garanterer en flot og lang blomstring.
Organisk gødning tilføres kun til fugtig jord for at undgå rodskoldning.
