Dagens episode er dedikeret til padder, og jeg vil gerne tale om en fjern slægtning til den populære axolotl.
Jeg har allerede haft en episode på min kanal dedikeret til europæiske proteus, som lever i huler i den vestlige del af Balkanhalvøen og blev betragtet af mennesker som drage-larver. De findes ikke andre steder i Eurasien. Deres slægt er repræsenteret af en enkelt art.
I det 19. århundrede blev det imidlertid opdaget, at sådanne dyr også lever i Nordamerika. I midten af det 20. århundrede blev det kendt, at den amerikanske slægt er repræsenteret af flere arter.
Vores helt i dag er den første af de arter, der blev opdaget i udlandet – den amerikanske proteus (Necturus maculosus), et lille amfibium, der bliver omkring tredive centimeter langt.
I modsætning til europæiske proteus lever de ikke i huler og ligner derfor ikke hvidlige, farveløse væsner. Deres levested er floder, vandløb og søer, og derfor er deres farve brun med mørke pletter, som camouflerer dem perfekt mod baggrunden af sten og nedfaldne blade i vandet.
Det første, man naturligvis lægger mærke til, er deres gæller. Normalt har amfibier ikke gæller; det er fiskens »privilegium«. Amfibier ånder med deres lunger og hud, når de bliver voksne.
Deres larver har dog ofte gæller, et arv fra deres nærmeste evolutionære forfædre, fiskene. Men vores helt beholder sine gæller hele livet. Og ud fra deres størrelse kan man se, hvilken type vand han lever i: I strømmende vand, der er rigt på ilt, er store gæller ikke nødvendige, men i grumset, stillestående vand er det lettere at trække vejret, jo større gællerne er.
Tilstedeværelsen af gæller forklares med, at disse padder er neoteniske. Dette kloge ord henviser til organismer, der ikke gennemgår forandringer, men forbliver i deres ungdomsform, men erhverver evnen til at reproducere sig.
Den amerikanske proteus lever af små hvirvelløse dyr, som den jager, men samtidig er den langt fra toppen af fødekæden og bliver bytte for slanger, mink, oddere og rovfugle.
