Måske virker den lidt gammeldags på dig. Det kan være, fordi du har den i hukommelsen fra bedstemors have. Punktet lysimachia er en af de hårdføre stauder, der har været populære i vores haver i århundreder.
Den har ingen helbredende egenskaber og ligner lidt en overvokset gul blindelilje, men alligevel er punktet lysimachia (Lysimachia punctata) en fast bestanddel af danske haver. Som altid er det dens modstandsdygtighed og lave krav… til praktisk talt alt, der er årsagen. Den kan endda klare kortvarig vandmætning. Men heller ikke tørke kan ødelægge den, og den kommer sig hurtigt.
Selvom den vokser i fattig jord, trives den godt og blomstrer rigeligt, men kan være lidt lavere end normalt. Det gør ikke noget, hvis du ikke passer den. Den vil stille og roligt sprede sig i hele haven. Ja, den er meget frodig, og derfor er det en god idé at klippe klumperne mindst en gang om året og fjerne jordstænglerne, som den spreder sig med, fra jorden.
På den anden side kan dens spredning udnyttes til fordel. Hvis du planter den i kanten af blomsterbede eller på steder, hvor du har brug for at fjerne ukrudt, vil dens rodskud ikke give plads til uønskede naboer. Men jeg gentager, at den skal holdes øje med. Det er dog ikke noget, der tager mere end en halv time. Desuden er den ikke udsat for sygdomme og interesserer heller ikke snegle.
Hvad er det bedste ved pilekrat?
Frem for alt dens strålende gule blomster, som den praler med i juni og juli. Hvis man klipper den ned efter blomstringen, blomstrer den igen om efteråret, dog ikke så prangende. Dens stængler bliver omkring 60 cm høje, men når den vokser i rig, gødet jord, kan den blive op til en meter høj. Bladene er ægformede, spidse i spidsen og dækket af fine hår. De sidder i skiveformede kvaste på stænglerne. Blomsterne kommer i bladhjørnerne. Der er snesevis af dem på hver stængel.
Det er egentlig en skam, at den i de senere år kun er blevet dyrket af gammeldags folk, der har plantet den i haven som en arv fra deres forældre. Men i takt med at efterspørgslen efter hårdføre planter stiger, er den langsomt ved at vende tilbage til rampelyset. Og det er godt, for den er ikke kun en fryd for øjet, men også for bestøvere. Takket være sit enkle udseende passer den både til moderne beplantninger med græs og til gammeldags landlige haver.
Sådan dyrkes pil
Den vokser bedst på solrige eller halvskyggefulde steder. Den blomstrer rigt i fuld sol, men trives også i halvskygge, selvom blomstringen kan være mindre intens. Jorden skal være fugtig, gennemtrængelig og næringsrig.
Gød en gang om måneden i vækstsæsonen med flerkomponentgødning eller organisk gødning, f.eks. fermenteret hønsegødning, som fremmer kraftig vækst og rig blomstring.
Hvordan former du pil
Som vi skrev ovenfor, former pil sig ved hjælp af underjordiske jordstængler. Det kan du udnytte, hvis du vil plante den flere steder eller give den væk. Du skal bare grave et stykke af planten op og plante det på et nyt sted. Du kan også bruge de stykker, der er tilovers efter beskæring, så den ikke breder sig for meget i omgivelserne.
TIP! For at holde den på plads kan du plante en barriere omkring den. Det er nok med en ca. 10 cm høj kantsten, som du graver ned i jorden hele vejen rundt. Heldigvis vokser den ikke for dybt.
Interessante sorter af plettet pil til dyrkning:
- Alexander – bliver op til 80 cm høj og har cremefarvede, brogede blade. Blomstrer fra juni til august.
- Variegata – har grønne blade med cremefarvede kanter og blomstrer i samme periode.
- Golden Alexander – bliver op til 60 cm høj, bladene med cremefarvede kanter får en lyserød farve i det tidlige forår.
