Ved første øjekast virker det underligt: spækhuggere er større, stærkere, har et udviklet socialt system og taktiske færdigheder.
Grindhvaler er bare delfiner. Men hvorfor trækker havets rovdyr sig tilbage, så snart grindhvalerne sender et signal?
Hvem er grinde?
Det er to arter af delfiner, der er omkring 5 meter lange. Den ene foretrækker varme farvande, den anden – det nordlige Atlanterhav og endda Antarktis. Disse migrerende pattedyr er udbredte, men dårligt undersøgt: de lever i det åbne hav og holder sig væk fra kysterne.
Interessen for dem blussede op, efter at man havde bemærket, at spækhuggere – de såkaldte ‘dræberhvaler’ – undgår grinder, når de hører deres ‘kampskrig’. Der er endda beviser for, at grinder har angrebet kaskelothvaler. Ingen kom til skade, men selve fakta giver anledning til at tro, at grindhvaler slet ikke er så harmløse.
Hvad er kernen i konflikten
Spækhuggere og grindhvaler jager under lignende forhold og på lignende byttedyr – primært fisk og blæksprutter. Og der er færre ressourcer i havet end ved kysterne. Konkurrencen er hård. Tilføj hertil havfuglene, som hvalerne samarbejder med: de hjælper med at finde stimer fra luften.
Alt ville være som i naturen – ligesom kampen mellem løver og hyæner. Men her er noget gået galt: spækhuggerne – trods deres styrke, erfaring og antal – trækker sig tilbage.
Hvad er hagen?
En af hypoteserne er akustisk påvirkning. Grindhvaler kan ‘dæmpe’ andre hvalers ekkolokalisering og bogstaveligt talt blinde dem under vandet. Hvis en spækhugger mister orienteringen, bliver den sårbar, mister byttet og fordelen.
For kaskelothvaler er sådanne forstyrrelser også ubehagelige. Selv om grinderne fysisk ikke kan gøre skade, kan de ødelægge selve muligheden for at fortsætte jagten.
Hvorfor orkaer ikke hævner sig
Det er mærkeligt, for de har et udviklet strategisk tankegang, de er i stand til at tilkalde hjælp og er endda hævngerrige. Men overraskende nok kommer det aldrig til ‘krig’ med grindene. Det er muligt, at den akustiske påvirkning ikke kun forstyrrer deres »syn«, men også deres evne til at koordinere sig indbyrdes.
Der er endnu ingen svar
Vi har endnu ikke et sprog, der kan spørge grindene direkte, og vi har ikke tilstrækkelig teknologi til at afkode deres akustiske signaler. Men én ting er klart: Den undersøiske verden er mere kompleks og snedig, end vi tror — og i den giver styrke ikke altid magt.
