Krokodiller er lige så omgivet af legender som drager. De kaldes levende fossiler, slægtninge til dinosaurer og betragtes endda som sentimentale rovdyr.
Hvad er sandhed, og hvad er fantasi?
En fugl i kæften
Alle husker den gamle tegnefilm, hvor en krokodille ligger afslappet med åben mund, mens en lille fugl renser dens tænder. Den samme historie blev beskrevet af Herodot, der hævdede, at den fjerede »løber« plejede rovdyrets tænder.
I virkeligheden har krokodiller ikke brug for tandpleje. Fuglene flyver blot til lugten og spiser myg og insekter, der tiltrækkes af den kødfulde mund.
Børnene i munden
Nogle gange ser det ud som om krokodillen er ved at spise sine unger, for hun holder dem i munden. Men i virkeligheden er det ikke middag, men en taxatur. Når det er tid for afkommet at flytte til vandet, åbner moderen munden og flytter forsigtigt ungerne til et mere sikkert sted. Hun spiser forresten først, så ungerne kan spise resterne.
Alt er gået i stå
Det menes, at krokodillen ikke har ændret sig siden forhistorisk tid. Men hvis evolutionen var standset, ville der ikke være opstået snesevis af arter med forskellige levesteder. Ganges-gavialen og den stumpnæbbede krokodille lever i helt forskellige områder og har væsentlige forskelle – det er resultatet af tilpasning.
‘Krokodilletårer’ – af medlidenhed
Plutarch mente, at krokodillen græder af medfølelse, når den spiser sit bytte. Senere antog man, at det var en måde at udskille overskydende salt på. I virkeligheden er det den sublinguale kirtel, der er ansvarlig for fugten i øjnene. Krokodillen fugter blot øjeæblet, der er tørret ud af solen.
Den brøler ikke
Krokodiller er slet ikke tavse. Lyden kommer allerede før fødslen — ungerne piber i ægget og kalder på deres mor. Efter fødslen bruger de pip til at signalere fare. Voksne kan lave lyde, der kan ødelægge enhver stemning — fra stønnen til buldren, der minder om et pansertog.
Med en dinosaur ved samme bord
Krokodiller og dinosaurer er ikke direkte slægtninge. De udviklede sig parallelt. Ja, de havde fælles forfædre, men deres veje skiltes. Ligheden er et resultat af evolutionær ‘stilforening’, som hos næsehorn og bøfler.
Fugl med skæl
Overraskende nok er krokodiller de nærmeste nulevende slægtninge til fuglene. Ja, på trods af deres pansring og tandede mund. Deres hjerte og lunger er opbygget som hos fuglene, og i den biologiske klassifikation indgår de i en stor gruppe – archosaurerne.
Dum
Intet af det. Krokodiller har en fremragende hukommelse og strategi. For eksempel bemærker de, når hovdyr kommer til vandhullet, forvandler bredden til mudder og gemmer sig. Eller de lægger baghold ved pinde, fordi de ved, at fuglene kommer for at hente byggematerialer til deres rede.
Enlig jæger
Tværtimod! Krokodiller kan arbejde i team. Fælles jagt, rollefordeling, signalering – det er alt sammen noget, de gør. De kan endda ‘kalde’ på en artsfælle, hvis byttet er stort.
Alligatorens bror
En almindelig misforståelse. Krokodiller og alligatorer tilhører forskellige familier. Deres veje skiltes for næsten 90 millioner år siden. Det er som kænguruer og pungrotter – de har begge en pung, men man kan ikke kalde dem slægtninge.
