Europa-Kommissionen vedtager en plan om at afskaffe dyreforsøg inden 2040.
Hvad ville der ske? Og er det realistisk? I sidste del af serien Hvor tæt er vi på en forsøgsdyrfri fremtid spekulerer vi over en forsøgsdyrfri fremtid.
Det er forår 2026. Europa-Kommissionen annoncerer et ambitiøst mål: Fra 2040 må kemiske stoffer, såsom medicin, kun testes med alternativer til dyreforsøg. Der afsættes en lang række tilskud til udvikling af alternativerne, de såkaldte New Approach Methodologies (NAM’er). Virksomheder og forskningsinstitutioner skal gradvist udfase dyreforsøg.
Europa-Kommissionen bygger hermed videre på en køreplan, der allerede blev foreslået i 2024. Men på baggrund af anbefalinger fra eksperter beslutter Kommissionen i 2026, at der skal udarbejdes en mere konkret plan. Ikke flere halvhjertede tilsagn. Fristen er sat. Også for Nederlandene.
Tættere på end forventet
Hvor realistisk er dette scenario? Vi spurgte professor Merel Ritskes-Hoitinga fra Utrecht Universitet og medformand for SAFE-konsortiet, der er specialiseret i overgangen til alternativer til dyreforsøg. Hun giver et overraskende svar:
Hvis vi vil, kan vi allerede tage store skridt i denne overgang. Meget større skridt, end folk tror. Der er sket så store udviklinger inden for organoider og computermodeller i de seneste årtier.
Og ja, vi er allerede på vej i den retning! Men for at gøre det til virkelighed er der brug for konkrete mål. Det er meget vigtigt. Da præsident Kennedy sagde, at amerikanerne ville sende en mand til månen, sagde alle, at det aldrig ville lykkes. Men med konkrete mål kan vi opnå meget mere, end vi tror.
Organoiden, et miniatureorgan dyrket i laboratoriet, er et af de vigtigste alternativer til dyreforsøg. Med organoider kan et stof testes etisk på menneskeligt væv.
Efter annonceringen af Dyreforsøgfri 2040 er der dukket indignerede kronikker fra forskere op i de hollandske aviser. Det, der stikker dem i øjnene, er den hårde deadline for udvikling af erstatninger for dyreforsøg, såsom organoider. Sådan fungerer forskning ikke, skriver de. Selvfølgelig ønsker de også at bruge færre forsøgsdyr, men man kan ikke kræve, at videnskaben inden for en strengt afgrænset periode skal frembringe en ny teknologi. Men langt fra alle er enige i dette. Andre forskere kalder dette ideal om uafhængighed for forældet. I det nederlandske parlament kommer der endnu et argument til: Videnskab finansieres med skattepenge. Det er ikke unormalt at forvente konkrete resultater af videnskaben, som bidrager til samfundet.
Protest hører med, siger Ritskes-Hoitinga. Det er i sig selv ikke en grund til at opgive målet.
Der opstår modstand ved enhver overgang. Man skal ikke lade sig skræmme af det, men tværtimod indgå i en dialog. I USA blev der fastsat en årstal for udfasningen af en bestemt kategori af forsøgsdyr. Det udløste protester, og målet blev derfor opgivet. Så kommer man ingen vegne.
I vores fremtidsscenarie opstår der også protester blandt resten af befolkningen. Umiddelbart efter annonceringen i 2026 blusser diskussionen op i Nederlandene. Idéen om, at dyreforsøg er den gyldne standard for testning af medicin, er nemlig stadig dybt forankret.
“Vi tror, at man kun kan simulere et helt organisme ved hjælp af dyreforsøg,” siger Ritskes-Hoitinga.
Men et dyrs krop er ofte ikke et godt model for et menneskes. Dyreforsøg er ikke nødvendigvis bedre end alternativerne, selvom vi ofte tror det. Det er det største problem i udviklingen af alternativer til dyreforsøg: ikke så meget de tekniske udfordringer, men myten om, at vi har brug for dyreforsøg!
I 2027 starter den nederlandske regering derfor oplysningskampagner for at gøre befolkningen bekendt med alternativer til dyreforsøg. På universiteterne tilpasses undervisningen, så kommende forskere ikke længere ser dyreforsøg som den gyldne standard. Langsomt ændrer vores syn sig. Vi gør os klar til 2040.
Omkring 2030 begynder en overraskende effekt af Proefdiervrij 2040 at tegne sig. Udviklingen af alternativer er i fuld gang, men det kræver stadig meget arbejdskraft og penge. Desuden er det stadig vanskeligt at anvende dem i stor skala. Derfor dukker spørgsmålet oftere og oftere op: har vi overhovedet brug for alle disse lægemidler? Hvis testning er så besværlig, dyr eller etisk kompleks, kan vi måske holde os sunde uden alle disse piller? Det er tvivl om grundlaget for den vestlige sundhedspleje, der har eksisteret i lang tid, men det kommende forbud mod dyreforsøg antænder gnisten til en ild. Sygdomsforebyggelse er det nye magiske ord. Livsstilsændringer, sundere omgivelser og forbedring af trivsel for mennesker, der allerede er syge, kommer højere og højere på dagsordenen.
“Vores sundhedsvæsen er fokuseret på at finde nye behandlinger af sygdomme,” siger Ritskes-Hoitinga.
Vi forventer nærmest, at der findes en medicin til alt. På den måde bliver sundhedsvæsenet snart uoverkommeligt dyrt. Til sammenligning er der så lidt fokus på forebyggelse af sygdomme.
Også for eksisterende patienter er en ny medicin ikke altid det, de har mest brug for.
I England samarbejdede patientorganisationer med fondsorganisationer for at afgøre, hvad der var vigtigt for mennesker med astma. På baggrund af patienternes input besluttede fondsorganisationerne, hvilken forskning de ville finansiere. Patienterne sagde: Vi har ikke brug for endnu en ny medicin. Vi vil lære at håndtere et astmaanfald bedre, når det rammer os. Okay, sagde fondsorganisationen, så vil vi satse på det. Fysioterapi, vejrtrækningsteknikker. Det viste sig at være en stor succes. Det er da fantastisk, ikke? Så har man slet ikke brug for dyreforsøg.
Økonomisk mulighed
I tiden op til 2040 flytter en række virksomheder væk fra Europa. De vil teste deres medicin i lande, hvor dyreforsøg stadig er tilladt. Der er uro i Bruxelles. Er hele den europæiske medicinproduktion i fare? Har Europa sat sig selv ud af spillet? Men Europa-Kommissionen bevarer håbet. For virksomheder, der bruger forsøgsdyr eller producerer udstyr til dyreforsøg eller opholdssteder til dyrene, er der omstillingsforløb. Bekymrede medarbejdere kan omskole sig gratis. Ingen bliver bare smidt på gaden. Og ja: et par virksomheder lugter en mulighed. De tager springet. Flere virksomheder følger efter, lidt efter lidt.
“Vi skal se det som en økonomisk mulighed,” siger Ritskes-Hoitinga.
Det er det allerede. Der er meget at hente for virksomhederne i udviklingen af alternativer til forsøgsdyr.
Det er ikke for ingenting, at Ministeriet for Økonomiske Anliggender for nylig har afsat 124,5 millioner til en vækstfond. Med disse midler oprettes nu et Center for Dyrefri Biomedicinsk Translation.
Jo mere vi investerer i det, jo billigere bliver det. Dyreforsøg vil sandsynligvis i sidste ende blive billigere end dyreforsøg!
I vores fiktive scenario kommer vendepunktet i efteråret 2033. Fra da af går det hurtigt. Også de store producenter står nu på spring for at teste deres medicin i Europa uden dyreforsøg. Og Nederlandene går foran: takket være investeringer fra den nederlandske regering eksporterer vi vores dyreforsøgfri innovationer til hele verden. En meget lukrativ mulighed for vores lille land!
Hvad sker der, hvis resten af verden fortsat holder fast i dyreforsøg? Må dyreforsøgfri medicin fra Europa så ikke længere markedsføres der? Det kunne afskrække virksomheder. “Det er muligt,” indrømmer Ritskes-Hoitinga.
Andre lande har andre værdier og normer. Der er dog mange initiativer for at nå frem til globale standarder. Hvis en testmetode for medicin for eksempel er godkendt af den amerikanske Food and Drug Administration (FDA), overtager andre lande som regel den.
Alternativer til dyreforsøg er allerede godkendt af FDA. I april 2025 fremlagde FDA endda sin egen plan for at stoppe dyreforsøg i USA.
Men det er svært at forudsige, hvad andre lande vil gøre, især nu. Netop USA er en uforudsigelig faktor.
Det kan måske også fungere omvendt. Europa kan nægte at importere lægemidler, der er testet på forsøgsdyr. “Europa kan have stor indflydelse,” siger Ritskes-Hoitinga.
I Europa har vi for eksempel et forbud mod at teste kosmetik på forsøgsdyr, også importeret kosmetik. Man ser, at det får andre lande til at se mere kritisk på det.
Europa har en stærk forsknings- og innovationssektor. Når det gælder udvikling af alternativer til forsøgsdyr, ville en førende rolle passe os godt.
Et hjem for dyrene
Og hvad sker der med de forsøgsdyr, der stadig er i live i 2040? Genetisk modificerede mus har ikke en lys fremtid. Ritskes-Hoitinga:
De må ikke komme uden for laboratorierne. Vi er bange for uforudsete konsekvenser, hvis de kommer ud i miljøet. Derfor bliver de desværre aflivet.
Men for andre tidligere forsøgsdyr findes der allerede genplaceringsprogrammer.
Almindelige mennesker kan adoptere hunde, katte eller rotter. Det har jeg også gjort en gang, det var rigtig sjovt! De nye ejere får god vejledning, for et tidligere forsøgsdyr kan kræve lidt mere af dig end et normalt kæledyr. Forsøgsdyr er for eksempel ikke altid renlige. Alligevel er efterspørgslen større end udbuddet. Mange mennesker vil gerne passe et tidligere forsøgsdyr.
Lad os tage det hjertevarmende faktum som rettesnor. I 2040 viser det sig, at hele Holland er klar til at tage imod de tidligere forsøgsdyr fra hollandske laboratorier. Opfordringer til adoption deles massivt på sociale medier. Pensionistgårde gør plads til nogle heste, æsler, kvæg, får og geder. Zoologiske haver og organisationer som Stichting Aap iværksætter projekter for at bygge et nyt hjem til de mere eksotiske dyr. I 2040 hører man det overalt, i talkshows eller i samtaler ved kaffemaskinen: vores kærlighed til dyr er stærk.
Næsten fri for dyreforsøg
I 2016 udtrykte Rutte II-regeringen sin ambition om at gøre Nederlandene ›stort set fri for dyreforsøg‹ i 2025. Det er en ambitiøs målsætning, da der i dag stadig foretages omkring 400.000 dyreforsøg om året i vores land.
Kan det ikke reduceres? Og kan bioteknologi spille en rolle i denne sammenhæng?
