Hvad hjælper sæler med at bevæge sig i grumset vand?
I Tyskland gennemførte man et usædvanligt eksperiment: Tre almindelige sæler (Phoca vitulina) ved navn Nick, Luka og Miro deltog i et videnskabeligt spil. Det skulle hjælpe forskerne med at få en bedre forståelse af havpattedyrs navigationsegenskaber i grumset vand.
Resultatet var, at sælerne ikke kun klarede opgaven, men også beviste, at de er i stand til at orientere sig i rummet ved hjælp af deres syn, selv hvor mennesker har svært ved at se noget på mere end få centimeters afstand.
Resultaterne af eksperimentet er offentliggjort i Journal of Experimental Biology.
Forskningsinitiativtageren var biolog Frederike Hanke fra Rostock Universitet i Tyskland. Sammen med sine kolleger skabte hun en række computersimulationer – et miljø med bevægelige punkter, der imiterede det forreste rum, havbunden og vandoverfladen.
Der blev placeret en skærm foran sælerne, og ud fra punkternes bevægelse skulle de angive deres bevægelsesretning – til venstre eller til højre – ved at trykke med snuden på den tilsvarende røde kugle. Efter hvert svar fik de en lækker belønning – sprot.
“Vi ville vide, om almindelige sæler kan bestemme deres retning ud fra optiske strømningsfelter – et bevægelsesmønster på nethinden, der opstår, når en sæl bevæger sig forbi synlige objekter, herunder partikler i vandet omkring dem,” siger biologen.
Nick og Luca, der allerede var erfarne deltagere i lignende eksperimenter, klarede spillet med lethed. Og Miro, selvom han var nybegynder, tilpassede sig også med tiden. Når simuleringerne ændrede retning fra 2 til 22 grader til venstre eller højre, bestemte sælerne for det meste retningen korrekt. Forskerne bemærker, at der også forekom fejl.
“Det er levende dyr, ikke robotter. Fejlene skyldes sandsynligvis uopmærksomhed eller undertiden nedsat motivation,” siger Hanke.
Men selv i svagt lys var de i stand til at orientere sig i rummet ved hjælp af synet og partiklernes visuelle bevægelse. Forskerne bemærker, at denne effekt efterligner den såkaldte optiske strøm – ændringen af billedet på nethinden, når man bevæger sig forbi objekter.
Ifølge forskerne bekræfter opdagelsen, at synet, trods det uklare kystvand, spiller en langt større rolle for sæleres rumlige orientering, end man tidligere har antaget.
Desuden kan sæler sandsynligvis ikke kun vurdere retningen, men også den afstand, de har tilbagelagt, takket være deres evne til at ‘aflæse’ bevægelser i vandet og partikler. Biologer planlægger at undersøge denne effekt i en kommende undersøgelse.
For nylig har forskere fundet ud af, at de gigantiske amfipoder Alicella gigantea, som længe blev anset for at være sjældne, faktisk befolker næsten 60 % af verdenshavene. De kan modstå tryk på dybder på over 7 km og findes i alle seks oceaner.
