De europæiske lande er uenige om, hvorvidt den gyldne sjakal er hjemmehørende – og dermed om den skal beskyttes.
Dyreksperter opfordrer til, at den gyldne sjakal klassificeres som en hjemmehørende europæisk art.
Opfordringen kommer, mens den gyldne sjakal fortsætter sin ubemærkede udbredelse til Vesteuropa og Nordeuropa fra sin historiske base på Balkan.
I 2015 blev gyldne sjakaler, som hovedsagelig findes i Nordafrika, Mellemøsten og det indiske subkontinent, registreret i Danmark og Holland, mens enkelte individer er blevet set i de baltiske lande siden 2011.
Denne migration har givet anledning til frygt for, at gyldne sjakaler kan have en negativ indvirkning på det lokale dyreliv og potentielt jage husdyr.
Som følge heraf har Estland, Letland og Litauen klassificeret gyldne sjakaler som en invasiv, ikke-hjemmehørende art.
Dyreforskere mener, at dette er en fejl, og henviser til genetisk forskning samt international lovgivning, der fastslår, at betegnelsen kun bør anvendes, når en art – såsom vaskebjørnen i Tyskland – er blevet indført til et område af mennesker.
“Det er en indfødt europæisk art og bør behandles som sådan,” siger Dr. Miha Krofel fra Golden Jackal Informal Study Group.
Men den gyldne sjakals juridiske status i de 30 europæiske lande, hvor den er registreret, varierer enormt. Den er fuldt beskyttet i lande som Italien og Schweiz, mens dyrene regelmæssigt skydes i Bulgarien og Rumænien.
Årsagerne til den gyldne sjakals udbredelse er uklare. Men udryddelsen af ulve, som jager sjakaler, i mange dele af Europa og spredningen af åbne lossepladser i Østeuropa – en rigelig fødekilde – menes at være de vigtigste årsager.
