Disse statelige kæledyr med luksuriøs, blød pels og et godmodigt, livligt temperament er blevet kendt i verden for nylig og bliver stadig mere populære.
En mere detaljeret beskrivelse af kattearten tyrkisk van, deres karakter og særlige forholdsregler ved holdelse findes i vores artikel.
Oprindelse
Tyrkiske vaner har siden oldtiden levet ved bredden af den store Van-sø, der ligger i det armenske højland (det nuværende Tyrkiet). De var perfekt tilpasset livet under de vanskelige forhold med det omskiftelige bjergklima: deres tykke, halvlange pels beskyttede dem mod al slags vejr og havde en utrolig blød tekstur, der føltes som kashmir.
De store og stærke vaner var fremragende jægere og fiskere. Nutidens repræsentanter for racen har bevaret deres kærlighed til at bade, svømmer fremragende og nyder vandprocedurer.
Det ydre udseende af tyrkiske vaner har stort set ikke ændret sig gennem århundreder. Det område, hvor de levede, var svært tilgængeligt, fjernt fra større byer og handelsveje, så de undgik at blive krydset med andre racer.
I lang tid vidste man intet om disse katte uden for Tyrkiet. Det hele ændrede sig i 1950’erne, da flere vaner blev importeret til Storbritannien og begyndte at blive avlet professionelt. I 1969 blev racen registreret af det britiske Cat Fanciers’ Council (GCCF). Senere blev de også anerkendt af de førende internationale felinologiske organisationer (FIFe, TICA, CFA m.fl.).
Udseende og størrelse af den tyrkiske van
Repræsentanter for van-katte er kendetegnet ved kønsdimorfisme: hannerne er ret store og vejer 7-9 kg, hunnerne er slankere og lettere (deres gennemsnitsvægt er 4,5-5 kg). I skulderhøjde vokser dyrene op til 35-40 cm. Generelt er det velafbalancerede, proportionelle og kraftigt byggede kæledyr.
Kroppen af van-katte er rektangulær, muskuløs og med en stærk knoglestruktur. Brystkassen er voluminøs, halsen og skuldrene er kraftige.
Hovedet er bredt, kileformet og har bløde konturer. Snuden er rund med tydelige kindben. Hos voksne hankatte er kinder tilladt. Næsen er af middel længde og ligger i profil lidt under øjenlinjen. Kæberne og hagen er stærke.
Ørerne er store med bred basis og afrundede spidser. De sidder højt på hovedet og er let spredt til siderne.
Øjnene er store, runde og let skrå. Blikket er klart, intelligent og udtryksfuldt. Tilladte farver på iris er nuancer af gul og blå i forskellige intensiteter (heterokromi er også tilladt).
Lemmer er af middel længde, stærke, med veludviklet muskulatur, poter er runde. Antal tæer er standard (fem på forpoterne, fire på bagpoterne).
Hale lang, tyk ved roden, smalner mod spidsen. Hos fuldt udviklede individer er den jævnt dækket af halvlang pels.
Pels i ‘vinterudgave’ — halvlang, i ‘sommerudgave’ — tættere på kort. Fældning finder sted to gange om året (om foråret og om efteråret). Pelsens struktur er blød, og der er næsten ingen underuld. En halvlang ‘krave’ på halsen og en ‘børste’ på halen dannes i en alder af 3-4 år (hos unge katte er kort pels på disse områder af kroppen tilladt).
For repræsentanter af racen er den unikke farve med samme navn – ‘van’ – karakteristisk. Kroppen er ensartet mælkehvid, og de farvede pletter er kun placeret på hovedet og halen og må ikke udgøre mere end 15 % af kroppens overflade. Den traditionelle farve på pletterne er rød eller en lysere variant (cremefarvet) samt sort og blå. Der må gerne være mønster på de farvede pletter. Den klassiske farve for tyrkiske van-katte er hvid og rød.
Mangler og diskvalificerende fejl ved van-kattens udseende er:
- For slank eller kompakt kropsbygning
- Krum haler
- Flad brystkasse
- Unormalt antal tæer på poterne
- Skeleøjne
- Tydeligt udtrykt stop (vinklen mellem panden og næsebroen)
- Manglende farvede aftegninger på hovedet eller halen.
Den tyrkiske van-kats karakter
Van-katte har en energisk, munter og venlig karakter. I familien vælger de normalt kun én ejer, som de bliver særligt knyttet til. Van-katte er dog også venlige over for de øvrige medlemmer af deres »flok«.
På trods af deres kærlighed til mennesker og deres selskab har tyrkiske van-katte bevaret en vis uafhængighed. De smigrer aldrig deres ejere for at få opmærksomhed. Ensomhed er ikke noget problem for disse katte: de finder altid noget at underholde sig med.
Van-katte er utrættelige opdagelsesrejsende: Der er ikke et eneste hjørne i huset, der undgår deres opmærksomhed. Det hjælper de med deres veludviklede evne til at springe højt og klatre op på alle overflader. Og deres medfødte nysgerrighed får dem til at deltage i alt, hvad der sker omkring dem.
Vanakatter er venlige over for andre kæledyr, selvom de nogle gange forsøger at dominere selv hunde. De kommer også godt ud af det med børn og ser dem som gode legekammerater. Men hvis børnene opfører sig for påtrængende eller groft, vil disse kæledyr ikke vise aggression, men hellere gemme sig et sikkert sted.
Sundhed og mulige sygdomme
Tyrkiske van-katte har et fremragende helbred. Kun sjældent forekommer der genetisk arvelige sygdomme, såsom hypertrofisk kardiomyopati og arteriel tromboemboli. Ansvarlige opdrættere udelukker individer med sådanne sygdomme fra avlsprogrammet.
På trods af deres naturligt stærke immunforsvar skal katte af racen Van-katte vaccineres årligt mod farlige infektioner og behandles regelmæssigt mod eksterne og interne parasitter. Det er også nødvendigt at besøge en dyrlæge mindst en gang om året for en forebyggende undersøgelse og generelle analyser.
Hvor længe tyrkiske van-katte lever, afhænger af deres levevilkår, pleje og mange andre faktorer. Deres gennemsnitlige levetid er 14-15 år, men under gunstige forhold kan de let nå en alder af 20 år.
Særlige forhold ved opbevaring
Det er ikke svært at passe katte af racen tyrkisk van: Der er ikke behov for komplicerede og dyre procedurer.
Inden du tager en killing med hjem, skal du anskaffe alle nødvendige pleje- og husholdningsartikler: skåle til foder og vand, kradsetræ, seng, toiletbakke, legetøj, kamme og børster til udredning, shampoo til badning osv. Indret også om muligt et legeområde i hjemmet. Disse katte er aktive og bevægelige, så de vil med glæde udforske fleretages legekomplekser, hvor de kan underholde sig selv og finpudse deres fysiske færdigheder.
Vanernes bløde, halvlange pels har ikke tendens til at filtre: Den kan børstes 1-2 gange om ugen med specielle børster og kamme til langhårede katteracer. Disse kæledyr er ikke bange for vand og bader med glæde. Det anbefales dog ikke at bade dem for ofte, da det kan føre til hudproblemer og forringelse af pelsens kvalitet. De bør bades cirka en gang hver 4-6 måned.
Der skal være særlig opmærksomhed på tandpleje hos tyrkiske van-katte for at undgå udvikling af tandkødsbetændelse, stomatitis og andre tandproblemer. Derfor skal du børste deres tænder 3-4 gange om ugen med en speciel tandbørste og tandpasta til dyr.
Van-katte skal også regelmæssigt have tørret øjnene, renset ørerne (efter behov, men ikke for ofte) og kløerne klippet (hver 3-4 uge).
Fodring
Van-katte kan fodres med både naturlige produkter og færdiglavet foder. Når du vælger naturlig foder til dit kæledyr, skal du huske, at det medfører en del vanskeligheder: Foder til katte skal købes og tilberedes separat (mad fra menneskets bord er ikke egnet til dem), opbevares frosset eller kølet og bringes til stuetemperatur inden servering osv. Endelig skal du konsultere en veterinær diætist for at sammensætte en afbalanceret og korrekt naturlig kost, da det er meget svært at gøre uden særlig viden og erfaring.
Derfor vælger mange ejere superpremium-foder af høj kvalitet til deres katte: det indeholder alle de nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler i optimale mængder og i en letfordøjelig form.
Ved regelmæssig fodring hjælper det med at forhindre overdreven pelsudfald og reducere dannelsen af hårbolde i mave-tarmkanalen, og dets tiltalende smag vil ikke efterlade selv de mest kræsne kæledyr ligegyldige!
En van-kat kan lige så let leve i en stor og venlig familie som blive en trofast, men diskret ledsager for en enkelt person. Behandl den med kærlighed, omsorg og opmærksomhed, så vil den give dig positive følelser i mange år!
