Blåhvalen er den absolutte rekordholder blandt alle levende væsener på Jorden. Den kan blive op til 30 meter lang og veje op til 170 ton. Det svarer omtrent til to Airbus A320 uden passagerer eller en hel flok på 30 afrikanske elefanter.
Men det rejser et oplagt spørgsmål: Hvordan kan man overhovedet finde ud af dens vægt? Svaret ligger i ingeniørtricks, videnskabelig præcision og… droner.
Hvorfor kan man ikke bare veje en hval?
At sætte en hval på en vægt – det lyder som ren fantasi. Og ikke kun på grund af dens gigantiske størrelse:
- Der findes ikke sådanne vægte i naturen, og kraner ville ikke kunne klare det.
- At trække dyret op af vandet ville være uetisk og ulovligt: mange arter er fredede.
- Det er simpelthen farligt – både for hvalen og for mennesket.
Så forskerne måtte finde andre metoder.
Først – på slagteriet
De første forsøg på at finde ud af en hvales vægt begyndte allerede i hvalfangstens tid. De fangede dyr blev parteret, hver del blev vejet separat, og derefter blev værdierne lagt sammen. Det var en ret præcis metode, men den kan kun anvendes på døde dyr – og kræver en enorm infrastruktur.
Matematik til hjælp: model + målinger
I dag beregner forskerne kropsvægten ud fra ydre målinger. De måler:
- Hvalens længde.
- Kropsdiameteren i forskellige områder.
- Og nogle gange – volumen, der er skabt ved hjælp af 3D-modeller.
Derefter er det op til ligningen. Der tages højde for art, alder, køn, vævsdensitet – og man får et omtrentligt, men meget nøjagtigt tal.
En ny æra: droner og fotogrammetri
Det teknologiske gennembrud i studiet af hvaler skete med fremkomsten af droner:
- Et apparat med kamera flyver over en hval, der er kommet til overfladen.
- Dyrets størrelse registreres på billederne.
- Ved hjælp af fotogrammetri oprettes en 3D-model.
- Volumenet ganges med den gennemsnitlige kropsdensitet (ca. 1 t/m³).
Så får man vægten – hurtigt, præcist og uden at skade dyret. På denne måde kan man endda følge, hvordan vægten af den samme hval ændrer sig over tid – for eksempel hos en drægtig hun.
Når en hval skylles i land
Hvis man finder en død hval på land, er det en chance for at foretage nøjagtige målinger. Der bruges kraner med vægte eller den gamle metode – opskæring og vejning i etaper. Ofte bruges også 3D-modeller for at få volumen og dermed masse. Sådanne data hjælper med at præcisere beregningerne for levende individer.
Kan ungerne vejes?
Nogle gange – ja. En nyfødt blåhval vejer 2-3 tons og bliver op til 7 meter lang. Når den dør (f.eks. hvis den skylles i land), kan man bruge specialudstyr til at veje den nøjagtigt. Disse data er værdifulde: Ungerne vokser med kosmisk hastighed – op til 80 kg om dagen – takket være deres mors fedtholdige mælk.
Hvorfor er det overhovedet vigtigt at vide, hvor meget en hval vejer?
Det er ikke bare nysgerrighed:
- Sundhedsovervågning: et fald i den gennemsnitlige vægt er et alarmsignal.
- Reproduktion: drægtige hunner har brug for energi, og vægten er nøglen til at forstå deres tilstand.
- Fødevarekæder: ved at vide, hvor meget en hval spiser, kan man forstå balancen i økosystemet.
- Kulstofaftryk: Hvaler er gigantiske kulstoflagre. Jo større de er, jo bedre er det for klimaet.
Men hvad med de berømte 170 ton
Tallet 170 ton er det højeste estimat for vægten af den største registrerede hunblåhval. I virkeligheden vejer de fleste voksne individer »kun« mellem 100 og 120 ton. Det er stadig meget, ikke?
