Giftstoffer i fjer fra fugle i Papua Ny Guineas jungle afslører forbindelse til giftpilefrøer.
Verdenslisten over giftige fugle er meget kort. Nu er der kommet to nye arter til – de første tilføjelser i mere end 20 år.
Opdagelsen blev gjort takket være hårdt feltarbejde i junglen i Papua Ny Guinea af Kasun Bodawatta og Knud Jønsson fra Københavns Universitet.
Regentfløjten og rødnakket klokkefugl er arter med karakteristisk fjerdragt, hvis farver lyser op i det svage lys i deres regnskovshjem.
Fjer indsamlet fra dem var nøglen til at afsløre deres giftige hemmelighed gennem senere laboratorieanalyser i Danmark.
Begge fugle indeholder batrachotoxin (BTX) i deres fjer og kroppe. Dette er et kraftigt nervegift, der er bedst kendt fra huden på ›giftpilefrøer‹ i Mellem- og Sydamerika.
Høje koncentrationer af BTX, som f.eks. hos nogle af disse frøer, kan forårsage voldsomme muskelspasmer, hjertesvigt og hurtig død hos mennesker.
Ifølge Bodawatta er fuglenes toksiner af samme type som dem, der findes i frøer, men i meget lavere koncentrationer.
Både fløjtefuglen og klokkefuglen har genetiske mutationer, der fungerer på samme måde – men ikke identisk – som hos frøer, for at beskytte dem mod gift, der kan komme fra deres føde.
En afgørende del af denne modstandsdygtighed finder sted på mikroniveau i cellemembranerne, hvor natrium påvirker overførslen af nerveimpulser.
“For at tilpasse sig denne Batrachotoxin-livsstil er det nødvendigt med en form for tilpasning i disse natriumkanaler,” siger Bodawatta.
Det er et klassisk eksempel på konvergent evolution, hvor både fuglene og frøerne uafhængigt har udviklet en lignende måde at håndtere deres indre toksiner på.
For fuglene er det endnu ikke kendt, om giften afskrækker rovdyr eller beskytter mod hudparasitter.
Ulempen var, at Bodawatta led under håndteringen af fuglene under undersøgelsen:
Knud troede, jeg var trist og havde det svært på turen, da de fandt mig med løbende næse og tårer i øjnene. Det er lidt som at skære løg, men med et nervegift, tror jeg.
