Ekstrem hede har ramt Europa og udløst skovbrande og livsfare for titusinder af mennesker.
Sydøsteuropa oplever en hidtil uset bølge af unormal hede – lufttemperaturen er allerede steget til 46 grader Celsius.
Det skriver Politico.
Samtidig er der registreret lignende unormale forhold i Italien, Grækenland, Portugal og landene i det vestlige Balkan, samt brande og talrige ofre blandt civilbefolkningen.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slår alarm og opfordrer regeringerne i regionen til straks at træffe foranstaltninger for at forhindre titusinder af “unødvendige og for det meste undgåelige dødsfald”. Ifølge statistikker fra Pierre Maselot fra London School of Hygiene and Tropical Medicine kan mere end 4.500 mennesker dø i Europa alene i perioden fra 30. juni til 3. juli 2025 som følge af hedebølgen.
“Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt der kommer en hedebølge, men kun om, hvor mange hedebølger vi vil opleve i år, og hvor længe de vil vare,” sagde Marisol Iglesias Gonzalez, WHO’s tekniske ekspert i klimaforandringer og sundhed.
Ifølge WHO’s statistikker dør mere end 175.000 mennesker hvert år på grund af heden i regionen, der strækker sig fra Island til Rusland. En stor undersøgelse, der omfattede 854 byer i Europa og blev offentliggjort i januar 2025, advarer om, at disse tal kun vil stige uden en betydelig tilpasning af klimasystemerne.
I Spanien har næsten to tredjedele af byerne modtaget en advarsel om sundhedsrisiko, hvoraf 804 er på det højeste alarmniveau. Lignende advarsler gælder også i Frankrig, Italien, Portugal og Grækenland, hvor temperaturen holder sig på ekstremt høje niveauer.
Den græske regering advarer ud over heden også om luftforurening som følge af omfattende skovbrande, der har ramt kystområderne nær Athen. Samtidig er mere end 50.000 mennesker blevet evakueret i Tyrkiet på grund af en brand nær Izmir.
Situationen med brande er også alvorlig i andre lande: I Albanien blev der registreret 26 brande på én dag, og i Serbien var torsdag den varmeste dag i hele den meteorologiske målehistorie, der går tilbage til det 19. århundrede.
WHO råder folk til at overholde enkle, men livsvigtige foranstaltninger: drik rigeligt med vand, undgå at opholde dig i solen i middagstimerne, sørg for at køle rummet ned, især for risikogrupper – ældre, børn, gravide, udendørs arbejdere og patienter med kroniske sygdomme. Man skal også være opmærksom på personer, der tager visse lægemidler – antidepressiva eller blodtryksmedicin, da disse kan forringe kroppens evne til at regulere temperaturen.
Eksperter understreger, at det er afgørende ikke kun at reagere på ekstreme hedebølger, men også at forberede sig på dem på forhånd. Ifølge WHO havde kun 21 ud af 57 europæiske lande i 2022 en officiel national handlingsplan til minimering af skaderne ved hedebølger, og kun 14 af disse er medlemmer af EU.
De mest udbredte foranstaltninger, som staterne anvender, er tidlige varslingssystemer og informationskampagner, men sundhedssystemerne og byplanlægningen med henblik på at mindske virkningerne af varme er ikke tilstrækkeligt udviklet.
WHO har annonceret, at det i 2026 vil offentliggøre nye anbefalinger til regeringerne, som vil omfatte strategier for »menneskeorienteret afkøling«, især i byer og regioner, for bedre at beskytte befolkningen mod klimaudfordringer.
Hvad siger prognoserne for Danmark
Severe‑Weather Europe, CANSIPS
Et blokerende højtryk over Nord- og Centraleuropa lover over gennemsnitlige temperaturanomalier i juli-august med øget risiko for hedebølger og tørke.
DTN Forecast (europæisk prognose)
Der forudsiges opvarmning, men det bemærkes, at en del af Skandinavien – herunder Danmark – kan få temperaturer tættere på det normale på grund af atmosfæriske fronter og variationer i NAO.
MeteoNews og Max‑Planck Institute
Modeller viser en temperaturstigning i Europa i 2025 med en stærk sammenhæng med en varm anomali i Nordatlanten, hvilket øger sandsynligheden for varme også i Danmark.
Sandsynligheden for unormalt varmt vejr i Danmark i sommeren 2025 er højere end gennemsnittet – temperaturen forventes at ligge under +30 °C, men med risiko for enkelte hedebølger.
Der findes dog afkølende mekanismer – fronter og indflydelse fra Atlanterhavet – som kan begrænse varmen.
