Forskere har bemærket, at mantelens hævning opfører sig forskelligt afhængigt af, hvad der sker over den.
I Østafrika har forskere observeret en hævning af jordskorpen, som kan føre til dannelsen af et nyt oceanbassin. Det splitter langsomt det enorme kontinent, skriver Earth.
En gruppe forskere under ledelse af University of Southampton har gennemført en undersøgelse, hvor de har undersøgt lavprøver fra mere end 130 relativt unge vulkaner i hele Afar-sænkningen, hvor tre divergerende pladegrænser mødes – den store etiopiske rift, Rødehavs-graben og Aden-graben. De har kunnet finde ud af mere om mantelopstigningen i dette område.
Forskerne er kommet frem til, at mantelopstigningen under Afar-området ikke er enkel eller ensartet. Den består af plumer og forskellige typer varmt mantelmateriale.
“Vi har opdaget, at mantlen under Afar ikke er homogen eller stationær – den pulserer, og disse pulseringer bærer tydelige kemiske signaturer,” fortalte hovedforfatteren af undersøgelsen, Emma Watts.
Forskerne forklarede, at disse plader strækkes og tyndes, hvilket gør det lettere for det varme materiale at stige opad. Dette fører til en svækkelse af jordskorpen og en hurtigere dannelse af et nyt oceanbassin.
Desuden opfører mantien sig forskelligt afhængigt af, hvad der sker over den. Forskerne fortalte, at i områder, hvor jordskorpen hurtigt brister, er mantien hurtigere og mere koncentreret.
Undersøgelsen viste, at mantieløft ikke blot er isolerede fænomener i Jordens indre. De dannes og styres af bevægelser i de tektoniske plader over dem, hvilket skaber en dynamisk forbindelse mellem Jordens indre og planetens overflade.
I øjeblikket kan forskerne høre pulseringer fra Jordens mantel under Etiopien. Ifølge dem kan dette i fremtiden føre til dannelsen af et nyt ocean.
Under Jordens overflade er der observeret en mærkelig acceleration af seismiske bølger
Tidligere har forskere under ledelse af geologen Motohiko Murakami afsløret nye detaljer om en usædvanlig acceleration af seismiske bølger i en dybde på ca. 2700 kilometer under Jordens overflade. Dette fænomen har i årtier været et videnskabeligt mysterium.
I mange år blev bølgeaccelerationen forbundet med mineralet perovskit, som under ekstremt tryk omdannes til såkaldt postperovskit. Seneste laboratorieeksperimenter og computermodellering har vist, at det er deformationen af disse krystaller, der spiller den vigtigste rolle.
