Dens skygge glider mellem de gamle træer i den tætte jungle, og lyden af dens flugt minder mere om lyden af en helikopter. Den er enorm, næsten uvirkelig, som et glemt eksperiment fra Skaberen.
Mød den største bi, verden nogensinde har set – Wallace-bien. Et insekt, der giver myrekryb ved første blik – og det er endda gennem en skærm!
For at I kan forstå, hvor enorm Wallace-bien er, skal I tænke på, hvordan en almindelig honningbi ser ud. Og nu skal I gange den med fire. Tillykke, den flyvende Godzilla er klar! De voksne individer er op til 4 cm lange og har et vingefang på 6 cm.
Det er de største dimensioner, som forskere nogensinde har registreret blandt bier. Både blandt levende arter og blandt uddøde arter.
Er det ikke nok? Så sæt nogle lige så gigantiske kæber på den gigantiske bi. Ja, det er ikke horn, der vokser på hovedet, det er mundpartiet! Med sine kraftige kæber kan insektet endda knuse træ.
Næsten alle fotos af bien er fra private samlinger og museer. Det skyldes, at den kun er blevet fotograferet én gang i sin naturlige habitat!
Hvorfor har menneskeheden endnu ikke bevæbret sig med flammekastere? Fordi det er næsten som at vinde i lotteriet at finde en Wallace-bi. Den lever kun på tre små øer i Indonesien – Bachan, Halmahera og Tidore. Og selv der er bien kommet så langt ind i skoven, at de lokale ikke anede, at den eksisterede. Og forskerne troede faktisk, at den var udryddet. To gange!
Den første, der dokumenterede mødet med det membranvingede monster, var den britiske naturforsker, rejsende, geograf, biolog og antropolog Alfred Wallace – en mand med ikke kun nerver af stål, men også en umættelig tørst efter opdagelser. På sine ekspeditioner samlede han over 125.000 biologiske prøver, hvoraf omkring 83.000 var insekter.
Wallace var ikke klar over, hvilket uhyre han havde opdaget. Og da entomologerne endelig begyndte at lede efter denne bi, var den sporløst forsvundet! Således ‘udryddede’ den for første gang.
Først 123 år senere genopstod den! I 1981 fandt entomologen Adam Messer seks reder. Og ikke på ét sted, men på forskellige øer. Det viste sig, at bierne ikke bygger deres bistader. De overtager boligplads fra trætermitter. De afskærmer deres rede fra termitternes bo med et lag harpiks. Det er netop derfor, de har brug for så stærke kæber: for at gnave sig igennem træet, skrabe det klæbrige materiale af, forme det til en kugle – og så er de klar til at gå i gang med renoveringen.
En anden vigtig kendsgerning, som forskerne fandt ud af på denne ekspedition, vil give dig mulighed for at ånde lettet op. I modsætning til de fleste bier danner de gule og sorte helikoptere fra junglen ikke store familier. Den største ‘boligforening’, som forskerne har registreret, bestod af kun 157 celler. Hurra?
Efter mødet med de gigantiske insekter varede glæden blandet med rædsel ikke længe. Bierne forsvandt igen! Entomologer gennemsøgte alle skovene på de øer, hvor de tidligere havde fundet reder. De skrev Wallace-bien ind på listen over de 25 mest eftersøgte forsvundne arter. Men uden resultat! Insekterne var ‘udryddet’ for anden gang.
Det gyldne øjeblik kom i 2019, 38 år senere. Forskerne besluttede at gentage Walles’ rute, og bingo, bien blev fundet igen! Entomologerne fik fat i en hun. Alle fotos af Walles’ bi i naturen er billeder fra den samme berømte ekspedition. Indtil videre er de de eneste!
Verdens største bi er stadig et af de største biologiske mysterier! Vil den uddø for tredje gang? Vil den genopstå? Ingen ved det!
