Mus, myg og andre parasitter eksisterer for at menneskers liv ikke skal være et eventyr. Men der er også dem, der genopretter balancen i universet. Skarita-biller! Vær ikke bange for deres enorme, skræmmende kæber – de har brug for dem som en politistav.
Disse utrættelige vagter sover ikke om natten for at beskytte vores huse, haver, marker og køkkenhaver. Så sænk langsomt din klap og læg den til side. Scaritidae er vores ægte venner, de er sikre og utroligt nyttige!
Scaritinae er en stor familie af små sorte biller. I dag kendes omkring 200 arter, der ligner hinanden som to dråber vand. De kan skelnes fra andre insekter ved deres karakteristiske skinnende sorte farve, ribbede vinger og to massive kæber.
Disse biller er op til 3 centimeter lange. Det er nok til at forblive på toppen af fødekæden blandt leddyrene og samtidig ikke tiltrække sig opmærksomhed fra større rovdyr. Jeg er sikker på, at du heller ikke har hørt noget om disse nyttige dyr før denne artikel. Det var det!
Det er ikke svært at finde skarabæer. De lever på alle kontinenter (undtagen Antarktis, men hvem ved) og tilpasser sig perfekt til ethvert klima. Biller kommer godt ud af det med mennesker og bliver nogle gange endda kæledyr. Det er nemt at passe dem: de er ikke aggressive, ikke kræsne, og deres kost er netop det, vi er samlet her for.
Scaridae er universelle krigere, der står vagt over menneskets fred. Så snart solen går ned, kommer billerne frem fra under blade, sten eller grene og begiver sig ud på deres blodige patrulje. Deres vigtigste våben er deres skarpe kæber. Et offer, der er kommet i disse dødbringende skruestikker, kan ikke undslippe.
Som med en saks river scarita kødet og ødelægger de kitinpansere, som deres leddyrslignende artsfæller er klædt i. De sorte jægere har ingen gastronomiske præferencer – de udrydder alt, hvad der bevæger sig: fra forsvarsløse snegle og snegle til insekter, der er i stand til at slå igen. Så hvis du om natten støder på denne hornede kriger, skal du bare gå forbi. Han er her forresten for din skyld!
Om sommeren kan skarabæer samles under gadelygter, men de er ikke særlig interesserede i at kommunikere med os. Hvis man skræmmer dem, lader de som om de er døde – de trækker benene ind og ligger helt stille. Så snart du går væk, ‘genopstår’ billen og fortsætter sit arbejde. Hvis man får fat i den, kan den måske bide. Det er ubehageligt, men ikke livsfarligt – de har ikke gift, og de kan næppe bide igennem menneskehud.
Det er interessant, at skarabæer hjælper os i alle faser af deres liv – deres trang til at udrydde skadedyr vækkes allerede i barndommen. Larverne har allerede deres vigtigste våben, mandiblerne, når de klækkes ud af ægget. På et år vokser den lille orm med kæber på en kødholdig kost til en pansret kampmaskine, der udøver retfærdighed. Man siger, at disse leddyr nogle gange kan spise plantefrø, men vi ved jo godt, hvad de virkelig kan lide.
Man siger også, at parringssæsonen for de fleste arter er midt på sommeren. Hannerne holder op med at kæmpe med snegle og begynder at kæmpe med hinanden. I kampene løfter de deres modstander op over jorden ved at gribe fat om den med deres kæber. Vinderen får hunnen, som lægger æg og hurtigt forsvinder. Der er ingen forældreomsorg – de kommende krigere skal lære at overleve fra de første dage af deres liv!
