Hvordan er en ægte polarforsker? Streng, skægget, stærk i ånden og varmt klædt fra top til tå. Det virker som om, at kun brutale mænd på størrelse med et skab og med en økse i stedet for en barberkniv passer til denne beskrivelse. Men i virkeligheden kan selv en sommerfugl erobre nord!
Den lille grønlandske ginefora Gynaephora groenlandica lever permanent i Arktis. Selv temperaturer på −70 grader kan ikke drive insektet sydpå!
Og faktisk viger den brutale sommerfugl ikke en tomme i retning af varmere breddegrader. Den er ikke fundet sydligere end 70 grader nordlig bredde, hvilket betyder, at denne lille fyr udelukkende findes nord for polarcirklen.
Sommerfuglen kan kalde Alaska, Canada, Grønland og de nordligste øer i Rusland sit hjem.
Som det sig hør og bør for indbyggere i nord, viser den grønlandske ginifora med hele sit udseende, at man aldrig kan have for meget tøj på. Både sommerfugle og larver ligner noget, der er pakket ind i en dyne med dun. Et sådant kostume holder virkelig varmen. Men det er ikke det, der er hemmeligheden bag insektets frostbestandighed.
Sagen er, at barndommen hos den grønlandske ginefora varer uacceptabelt længe for et insekt. Larverne når deres fulde modenhed i en alder af mindst 7 år. Og hvis vejret ikke er godt, fordobles modningstiden.
Måske tror du, at den bare er bange for ansvar? Det er lige det modsatte! Den forsigtige insekt ved, at det er livsfarligt at skynde sig i Arktis – det barske og til tider uforudsigelige klima kan ødelægge en hastig insekt på et øjeblik. Derfor foretrækker larven at overvintre en ekstra gang frem for at tage chancen.
Når det kommer til vinterhi, er disse små polarforskere virkelige specialister. De tilbringer 90 % af deres liv i fuldstændig frysning. For ikke at miste benene i 70 graders frost har den grønlandske ginefora lært at styre processerne i sin krop med stor dygtighed. Før den går i kryoson, ødelægger insektet de små ‘kraftværker’ i cellerne – mitokondrierne. I virkeligheden slukkes stofskiftet i dens krop fuldstændigt.
Og for at indvoldene ikke bliver til is, producerer sommerfuglen en hestepors glycerin, der fungerer som frostvæske. Desuden vælger gineforerne omhyggeligt deres overvintringssted. Larverne bygger hibernakler på sten, så de kan vågne op straks efter sneens smeltning.
Jo længere larven sover, jo mindre når den at spise! Når foråret kommer, kaster de sultne larver sig over dværgpil, som der er masser af i Arktis. Ginefora er kræsen i sin kost – den spiser kun de næringsrige steder og kravler derefter videre til et andet busk. Sådan foregår cyklusen – larven spiser, overvintrer og spiser igen.
Men på et tidspunkt, når den vågner efter vinterdvalen, beslutter den, at det er tid til at blive voksen. Sommerfuglen forpupper sig, forvandler sig til en varm sommerfugl, finder en partner, parrer sig og lægger æg.
Det hele tager kun et døgn, hvorefter sommerfuglen går i dvale med en følelse af at have opfyldt sin pligt. De nyfødte unger når kun at varme sig lidt i solen, før de fryser fast i isen og begynder cyklusen forfra.
