Scopolamin, mere uhyggeligt kendt som ‘djævelens ånde’, er et lægemiddel med en dobbelt identitet.
I medicinen bruges det til at forebygge køresyge og kvalme. Men i den kriminelle underverden, især i dele af Sydamerika, har det fået et mørkt ry som et stof, der kan slette hukommelsen, fjerne den frie vilje og lette alvorlige forbrydelser.
Nu vækker dets tilstedeværelse muligvis nye bekymringer i Danmark.
Selvom de fleste rapporter om djævelens ånde kommer fra lande som Colombia, er bekymringerne om dets brug i Europa ikke nye. I 2015 blev tre personer anholdt i Paris for angiveligt at have brugt stoffet til at røve ofre og gøre dem til lydige ‘zombier’.
Det første kendte mord i Storbritannien i forbindelse med scopolamin blev rapporteret i 2019, da den irske danser Adrian Murphy blev forgiftet af tyve, der forsøgte at sælge genstande, de havde stjålet fra ham. I en mere nylig sag i London rapporterede en kvinde symptomer, der svarede til eksponering for scopolamin, efter at hun var blevet udsat for et overfald i offentlig transport.
Scopolamin, også kendt som hycosin, er et tropanalkaloid, en type plantebaseret forbindelse, der findes i natskyggefamilien (Solanaceae). Det har en lang historie: Indfødte samfund i Sydamerika har traditionelt brugt det til spirituelle ritualer på grund af dets potente psykoaktive virkninger.
I moderne medicin ordineres scopolamin (markedsført i Storbritannien som hyoscine hydrobromide) til forebyggelse af køresyge, kvalme, opkastning og muskelspasmer. Det reducerer også spytproduktionen før operationer. Brandnavne omfatter Kwells (tabletter) og Scopoderm (plastre).
Som et anticholinergisk lægemiddel blokerer scopolamin neurotransmitteren acetylcholin, som spiller en vigtig rolle i hukommelse, indlæring og koordination. Blokering af acetylcholin hjælper med at reducere kvalme ved at afbryde signalerne fra balanceorganet (vestibulære system) til hjernen. Men det har også bivirkninger, især når det bruges i høje doser eller uden for et klinisk miljø.
Hvordan det påvirker hjernen
Scopolamin forstyrrer det kolinerge system, som er centralt for hukommelsesdannelse og -genkaldelse. Som følge heraf kan det forårsage midlertidigt, men alvorligt hukommelsestab: en vigtig årsag til, at det er blevet brugt som våben i forbrydelser. Nogle undersøgelser tyder også på, at det øger oxidativt stress i hjernen, hvilket forstærker dets virkning på kognitionen.
Lægemidlets evne til at slette hukommelsen, som undertiden beskrives som ‘zombificering’, har gjort det til genstand for retsmedicinsk og kriminologisk interesse. Ofrene beskriver ofte forvirring, hallucinationer og fuldstændig tab af kontrol.
Anvendelse og misbrug
I kliniske sammenhænge bruges scopolamin undertiden off-label til depression, overdreven svedtendens eller endda til at hjælpe med at holde op med at ryge. Men uden for disse anvendelser forbindes det i stigende grad med fare.
Rekreative brugere tiltrækkes af dets hallucinogene virkninger – men grænsen mellem at trippe og være giftig er hårfin.
I Colombia og andre dele af Sydamerika har scopolamin, også kendt som burundanga, været impliceret i utallige røverier og seksuelle overgreb. Ofrene beskriver en drømmeagtig tilstand, hvor de er føjelige og ude af stand til at modsætte sig eller huske begivenhederne. Det er det, der gør det så uhyggeligt – det berøver mennesker både handlekraft og hukommelse.
Stoffet indgives ofte i hemmelighed. I pulverform er det lugtfrit og smagløst, hvilket gør det let at hælde i drikkevarer eller blæse i ansigtet på nogen, som nogle ofre har rapporteret. Onlinefora beskriver i detaljer, hvordan man laver te eller infusioner af plantedele, frø, rødder og blomster – hvilket øger risikoen for misbrug i hjemmet.
Når stoffet er indtaget, virker det hurtigt og forlader kroppen inden for ca. 12 timer, hvilket gør det svært at påvise i rutinemæssige narkotikatests. For nogle mennesker kan selv en dosis på under 10 mg være dødelig.
Tegn på skopolaminforgiftning omfatter hurtig hjerterytme og hjertebanken, mundtørhed og rødmen, sløret syn, forvirring og desorientering, hallucinationer og døsighed.
Hvis du oplever nogen af disse symptomer, især efter at have drukket noget uventet eller været i kontakt med andre, skal du straks søge lægehjælp.