Bittesmå skabninger beskytter os mod katastrofe.
Mikroskopiske havdyr, som kun få mennesker kender til, spiller en stor rolle i at redde vores planet fra en klimakatastrofe.
Disse små væsener, som ofte bruges som føde for akvariefisk, foretager fantastiske rejser for at hjælpe med at bremse den globale opvarmning.
Vi taler om dyreplankton – de ubemærkede helte i undervandsverdenen. Om foråret spiser de aktivt, ophober fedtreserver og dykker derefter ned på flere hundrede meters dybde i de antarktiske farvande, hvor de bruger deres oplagrede energi.
Forskning viser, at denne proces holder kulstof i havet svarende til udledningen fra ca. 55 millioner benzindrevne biler hvert år.
Det er med til at bremse opvarmningen af jordens atmosfære.
Resultaterne af de videnskabelige opdagelser kom som en overraskelse, selv for forskerne selv. Men på trods af opdagelsen af deres vigtige rolle er dyreplanktonets fremtid i fare. Forskere har længe observeret disse skabningers årlige bevægelser i Sydhavet og studeret deres indvirkning på klimaforandringerne.
Undersøgelsens hovedforfatter fra det kinesiske videnskabsakademi sagde, at resultaterne tvinger os til at genoverveje, hvor meget kulstof der kan lagres i de antarktiske farvande. Hans kollega fra British Antarctic Survey understregede, at dyreplankton fortjener anerkendelse for deres usædvanlige livsstil og kaldte dem de virkelige helte, som forbliver i skyggen.
I modsætning til velkendte antarktiske beboere som pingviner eller hvaler tiltrækker dyreplankton sjældent opmærksomhed.
Hvis de fleste mennesker har hørt om dem, er det kun som fiskefoder, der kan købes i onlinebutikker.
Men deres livscyklus er fantastisk. For eksempel er paddefisk, der er i familie med krabber og hummere, kun 1 til 10 mm store og tilbringer det meste af deres tid i dvale på 500 meters til 2 kilometers dybde. Under et mikroskop kan man se deres fedtreserver, som samler sig som lag i kroppen og bobler i hovedet.
Uden disse små væsener ville temperaturen på vores planet være meget højere.
Havene absorberer omkring 90 procent af den overskydende varme, der forårsages af afbrænding af fossile brændstoffer, heraf 40 procent i Sydhavet, og dyreplankton spiller en nøglerolle i den forbindelse.
Der bruges hvert år mange penge på at undersøge mekanismerne bag disse organismers kulstoflagring.
Det har tidligere været kendt, at dyreplankton bidrager til kulstofbinding gennem den daglige proces, hvor deres kulstofrige affald falder ned på havbunden. Omfanget af deres bidrag under sæsonbestemte vandringer i Antarktis forblev dog uudforsket indtil for nylig.
Nyere forskning har fokuseret på paddefisk samt andre dyreplanktonarter som krill og salper. Disse skabninger lever af fytoplankton, som omdanner kuldioxid til organisk materiale gennem fotosyntese.
I dyreplanktonets krop omdannes denne føde til fedt, som ifølge en af forskerne kan sammenlignes med et energilager.
Om vinteren, når de befinder sig på dybden, bruger de gradvist denne reserve og frigiver kuldioxid. Takket være havstrømmenes særegenheder forbliver dette kulstof i dybden i årtier og nogle gange århundreder uden at påvirke opvarmningen af atmosfæren.
Forskere anslår, at omkring 65 millioner tons kulstof transporteres til dybder på mindst 500 meter hvert år som følge af sådanne vandringer. De største bidragydere er padlefisk, efterfulgt af krill og salper. Denne mængde kan sammenlignes med udledningen fra 55 millioner dieselbiler om året.
For at estimere omfanget af denne proces har forskere analyseret data indsamlet siden 1920’erne.
Forskningen fortsætter dog, og eksperter forsøger at forstå migrationsmekanismerne yderligere.
Tidligere i år tilbragte et hold forskere f.eks. to måneder om bord på et forskningsskib ud for Orkneyøernes og Sydgeorgiens kyst.
Ved hjælp af særlige net fiskede de efter dyreplankton og studerede det under forhold, der var så tæt på de naturlige som muligt. En af ekspeditionsdeltagerne fortalte, at arbejdet blev udført i mørke under rødt lys for ikke at forstyrre dyrene, og laboratorierne blev holdt ved en temperatur på kun 3-4 °C, hvilket krævede brug af særligt beskyttelsestøj.
Dyreplanktonets fremtid er dog truet af opvarmningen af havet og det kommercielle krillfiskeri.
Ifølge FN blev der høstet næsten en halv million tons krill i 2020, hvilket er tilladt i henhold til internationale love, men som miljøforkæmpere protesterer imod.
Klimaforandringer, nedbrydning af havlag og ekstreme vejrbegivenheder truer også dyrene, hvilket kan føre til et fald i deres antal og mindre kulstof lagret dybt nede i havet.
