Eksperter har forklaret, hvorfor det er nytteløst at løbe væk fra en bjørn.
Når man står ansigt til ansigt med en brun kæmpe, er den første tanke at stikke af. Men sandheden er, at det er umuligt at løbe væk. Og hvad værre er, det kan koste liv.
At kæmpe mod en bjørn er som at kæmpe mod en skygge
Glem myterne om klodsethed. Bjørnen er ikke en klodset slæberøv fra eventyrene, men en lynhurtig maskine med fire kraftige ben. De forreste er kortere, de bageste er stærkere – det gør det nemt at klatre op ad bakke og også at komme ned ad bakke uden at miste fart.
I modsætning til mennesker, som selv i panik sjældent accelererer over 25-30 km/t, giver den brune bjørn uden større anstrengelse op til 45 km/t. Og særligt hurtige individer er i stand til hele 50 kilometer i timen. At løbe væk fra den er som at konkurrere med vinden.
Dertil kommer, at dyret har sit oprindelige miljø under sine fødder. Det kender terrænet, vælger genveje, bevæger sig ikke på hælene, men skærer stien af. Og en mand, der løber fremad, kan ikke kontrollere, hvad der sker bag ham. Han løber i blinde og er dødsdømt.
Udløsning af jægerinstinktet
Ethvert forsøg på at flygte udløser et simpelt scenarie i dyrets hoved: mål – bytte. Det er sådan, dens naturlige ‘radar’ fungerer. Et objekt i bevægelse er et signal til angreb. Selv den mest harmløse hund løber efter en cykel – ikke fordi den er sulten, men fordi denne bevægelse aktiverer dens indre jæger.
Hvis du skynder dig væk – tillykke, du har lige givet grønt lys til at forfølge. Bjørnen overvejer ikke: løb – den får lov til at indhente og smage.
Men tænk ikke på at vende situationen om og gå til angreb. En bjørn er ikke en, der lader sig skræmme af et beslutsomt skridt fremad. Det er en garanteret billet til kæberne.
Ingen følelser og ingen advarsel
En bjørn giver dig ikke en chance til. Den viser ikke irritation, den fnyser ikke på forhånd, den rynker ikke øjenbrynene – den angriber bare. Nogle gange ud af det blå. Nogle gange – i sidste øjeblik nægter han at angribe og går sin vej. Men det er umuligt at genkende dette ‘falske angreb’ på forhånd.
På snuden har han ikke den sædvanlige mimik: ingen vrede, ingen irritation, ingen frygt. Højst – spidsede ører, tung vejrtrækning, hævet hår. Men selv dette kan være vildledende.
Derfor er hovedreglen at holde dyret inden for synsvidde. Ikke for at stirre, men for at observere. Som i et halvt øje: du ser det, det føler det – og forstår, at du ikke er en trussel, men heller ikke et let bytte.
Panik er den værste allierede
Nødsituationer opstår altid pludseligt. Selv en erfaren taigajæger kan ikke forudsige sin reaktion på synet af et stort dyr. Nogen falder i staver, nogen skynder sig tankeløst væk.
Og jo mere kaotiske handlingerne er – jo større er chancen for, at mødet ender tragisk. Mens hjernen husker råd fra YouTube-videoer, har kroppen allerede valgt at løbe – den mest forkerte vej.
Bjørnen derimod reagerer øjeblikkeligt. Han tøver ikke, han er ikke bange. En bevægelse er nok til, at han indser, at det er tid til at handle. Og han vil være hurtigere, mere præcis og mere skræmmende.
Bjørnen er ikke kun styrke, men også intelligens.
Man skal ikke undervurdere dyrets intelligens. Den brune bjørn er en observatør og en analytiker. Den ved, hvordan man bygger ruter, husker fødepunkter, efterlader mærker og sporer endda fremmede.
Den stiller sig på bagbenene, ikke fordi den vil angribe, men for at få et bedre overblik. Nysgerrighed er en selvfølge. Der er tilfælde, hvor bjørnen bogstaveligt talt tilpassede sig menneskers bevægelser, vendte tilbage til sporene og fulgte aktiviteten i sit territorium.
Dette er ikke et dyr, der bare vandrer rundt og leder efter eventyr. Den udforsker, evaluerer og træffer beslutninger.
En pote, der vejer et ton
Bjørnens styrke er en anden historie. Hans pote kan sammenlignes med slagkraften fra en tung forhammer. Med ét slag kan den smadre en dør, knække halsen på en elg eller bøje en metaltønde. Ja, bare sådan – ubesværet.
Kløerne er ikke kradsende ‘kløer’, men rigtige kroge, der er op til 10 cm lange. De kan ikke trækkes ind som hos katte, og de kan nemt rive selv stærkt stof eller træ over.
Og kæberne? Selv jagtknive blegner foran dem. Hugtænderne gennemborer ethvert skind, og kindtænderne knuser knogler som nødder. Dette dyr er den perfekte dræbermaskine.
Spillende og beslutsom.
Hvis bjørnen bliver sigtet på, vil den jage til det sidste. Der er eksempler på, at den har fulgt en enkelt elg i ugevis og ignoreret andre dyr. En sådan vedholdenhed levner ingen chance.
Og læg så dertil en fantastisk lugtesans – 100 gange mere følsom end en hunds. Han kan lugte dig på flere kilometers afstand. Og når han først er på sporet, er det næsten umuligt at lede ham på afveje.
