Ja, læser, du har forstået det helt rigtigt. Vores helte i dag er en elsker af sort-hvid klassikere, en voldsom og ødelæggende skrækindjagende løve og en nådesløs barnemorder – zebraen. Hvad, havde du ikke forventet at høre sådan noget om det velkendte afrikanske dyr?
Lad os dæmpe dramatikken lidt og tale om egenskaberne ved denne hovdyr-Chuck Norris. Vores helt kan ikke prale af sin størrelse. Zebraens maksimale højde ved manken er kun 1,5 m, og vægten er 300 kg. Det vil sige, at den afrikanske mustang ikke adskiller sig meget fra en almindelig pony.
Men det er ikke så nemt at ride på denne stribede minihest uden at få blå mærker eller brække noget. Zebraer er fuldstændig umulige at tæmme.
Den eneste, der har formået at tvinge disse dyr til at arbejde for sig, er en af Rothschild-familien. Han bragte de stakkels zebraer helt til England for at prale og lave sig en elitær vogn.
På trods af deres beskedne størrelse er zebraer langt fra let bytte. For det første ligger deres styrke i flokken. Hvis de stribede dyr føler sig truet, samler de sig hurtigt i en forsvarscirkel. Inde i cirklen er de små og ældre dyr, udenfor står de sunde, stærke individer, klar til at give en løve sådan en omgang, at den næsten giver op.
For det andet kan selv en ensom zebra give enhver rovdyr, der vover at angribe den, en værdig modstand. Dens arsenal består af hugtænder og hove. Hovene er indlysende: ét slag – og savannens konges kranium splintres. Men hugtænderne? Ja, selvom zebraen er planteæder, har naturen ikke snydt den for rovdyrenes redskaber.
Hvad mere er, zebraens bid er ikke mindre farlig end løvens. Det skyldes, at dens tyggemuskler er lige så veludviklede som hos ægte rovdyr på grund af det konstante tygning af græs. Så hvis den stribede hest bliver vred, kan den sagtens flå sin fjende i småstykker.
Men de mest frygtindgydende beboere i savannen er ikke løver, elefanter eller endda bøfler. Alle afrikanske dyr er panisk bange for… parasitter. Alle undtagen zebraer! Deres sort-hvide farve forvirrer simpelthen blodsugerne. Det kontrastfulde stribede mønster virker uspiseligt for insekter, så de bider meget sjældnere af afrikanske heste end andre indbyggere på kontinentet.
Så er vi kommet til det vigtigste spørgsmål, som vi alle har grublet over:
Er zebraen hvid med sorte striber eller sort med hvide striber?
Er I klar? Trommehvirvel… Det rigtige svar er: sort med hvide striber!
Nej, det er ikke diskrimination af den hvide farve i Afrika. Selvom der tilsyneladende er mere hvidt på en zebras krop, er alle føl i fosterstadiet sorte. Desuden er deres hud også sort i voksenalderen – endnu en påmindelse om deres mørke fortid.
De eneste, zebraer frygter, er andre zebraer. Flokke af disse hornede dyr græsser i det sydlige og sydøstlige Afrika. En gruppe på 10-15 hunner ledes af en alfa-han sammen med sin alfa-hun. Hunnen leder efter vand, mens hannen beskytter haremmet mod rovdyr og fremmede. Hunnerne betaler for denne sikkerhed med deres krop.
Unge hanner bliver drevet ud af flokken, når de er to år gamle. Hunnerne bliver enten i flokken eller søger en anden flok for at fortsætte slægten. De kan jo ikke gøre det med deres far, for pokker. I mellemtiden holder de forviste sammen, indtil de bliver stærke nok til at erobre en harem i en brutal kamp.
En nykommer, der har forladt mandeklubben og erobret en flok, markerer sig på en radikal måde. Han forsøger uden tøven at dræbe alle føl, der er født af den tidligere leder. Det er ikke personligt – det er bare naturlig udvælgelse og ønsket om at videregive sine gener.
Sådan er den brutale virkelighed i Afrika. Her bliver selv en almindelig pony på størrelse med en pony til en ægte morder.