Næbhval (Ziphius cavirostris) er en mystisk beboer i havets dyb, hvis adfærd og fysiologi fortsat forbløffer forskerne. Den dykker ned til en dybde på 3 km, hvor der hersker absolut mørke, og kan opholde sig der i op til 137 minutter, hvilket for mange havdyr er en utrolig præstation.
I denne verden af mørke dybder er dybhavsdyret den absolutte rekordholder blandt pattedyr og bevarer unikke egenskaber, der gør det muligt at tilpasse sig sådanne ekstreme forhold.
Disse dybhavsdyr når en imponerende længde på 7 meter og kan veje mellem 2 og 3 tons. På trods af deres betydelige størrelse møder de sjældent mennesker, og deres primære måde at undgå kontakt med omverdenen er at opholde sig konstant i de enorme dybder af havet. Deres intelligens og forsigtighed gør det muligt for dem at undgå direkte kontakt med potentielt farlige rovdyr eller endda mennesker, der kunne jage dem.
Et særligt kendetegn ved næbhvalet er dets udseende. Dets hoved, der minder lidt om figurer fra dybhavs-gyserfilm, har ingen tænder i munden, men i stedet har det ru ‘børster’ til at filtrere føde. Denne hval er dækket af talrige ar efter møder med blæksprutter, som er dens vigtigste bytte. Det er netop på grund af disse hyppige kampe med blæksprutter, at næbhvalen har et udseende, der kan skræmme selv de mest erfarne oceanografer.
For ti år siden gennemførte forskere et unikt eksperiment, hvor de fastgjorde sensorer til flere næbdyr. Det gjorde det muligt for dem at registrere to rekorder: Et individ dykkede ned til en dybde på 2992 meter, mens et andet opholdt sig under vand i utrolige 137 minutter.
Det er stadig et mysterium, hvordan deres fysiologi gør det muligt for dem at modstå et så enormt tryk og iltmangel, som de fleste andre dyr ikke ville kunne overleve. Denne opdagelse har gjort næbhvale til nogle af de mindst undersøgte dyr på planeten, da forskerne stadig ikke helt forstår, hvordan de er i stand til at tilpasse sig sådanne forhold.
Populationen af næbhval er relativt stabil, selvom data om den stadig er begrænset. Undervandsstøj – fra ekkolod til andre enheder, der forurener havet – har en enorm indflydelse på disse hvaler.
Næbhval undgår steder, hvor der er aktiv menneskelig aktivitet, og på grund af denne støj kan de ofte miste orienteringen. Nogle gange fører det til, at hvalerne strander, hvilket er meget farligt for deres overlevelse.
Det er interessant, at næbhvaler muligvis har evnen til at foretage ekstremt nøjagtige ‘dybhavssøgninger’ efter føde ved hjælp af ultralydsbølger, hvilket giver dem en fordel i kampen om føde på så store dybder.
Desuden antager forskere, at disse hvaler kan have en ekstremt udviklet lugtesans, der hjælper dem med at orientere sig i de sorte dybder.
Næbhvaler er væsner, der er værd at studere, for de rummer stadig mange mysterier, der venter på at blive løst af nysgerrige sjæle.
