Når flere hundrede primater samles, kan situationen hurtigt udvikle sig til kaos. For at afhjælpe dette har mennesker i deres samfund indført ting som love og moral.
Men Hamadryas-bavianerne valgte en anden vej – de valgte slåskampe, vold og en streng hierarki.
I Etiopien, Somalia og på Den Arabiske Halvø er klimaet ikke ligefrem en dans på roser, og derfor har primaterne udviklet en robust fysik. 20-30 kg brutalitet og 80 centimeter krop.
Gang det med et dårligt temperament og 5-7 centimeter lange hugtænder. Så har du en typisk repræsentant for hamadryllestammen.
Med sådanne udgangspunkt er det hurtigt og retfærdigt at bestemme, hvem der er lederne: ved hjælp af nådesløse kampe, hårde slag i baghovedet og bid i siderne. De hamadryller, der viser sig at være stærke nok til at forsvare sig, når den højeste position i ‘samfundet’ og får sig et harem bestående af flere hunner. Således opstår en klan bestående af flere dusin individer.
Hvis der er mange aber og mad i området, slutter klanerne sig sammen i en gruppe. På dette stadium kan en primathærde bestå af 400 individer! Og kampene her ligner mere krige end småskænderier. I bedste vikingetradition angriber den ene gruppe den anden: hannerne dræber de andre hanner, bortfører hunnerne og tager ungerne som gidsler. Unge hunner er særligt værdifulde i denne henseende, da de efter deres kønsmodning bliver en del af haremmet.
Men ikke hele livet for hamadryler består af kamp. Beslægtede klaner er ret fredelige over for hinanden. Sammen jagter de vandhuller og skaffer føde. Hamadryas-bavianerne deler deres potentielle føde i kun to kategorier – spiseligt og uspiseligt. For de spiser næsten alt: fra tørt græs og grene til saftige frugter, fra små dyr og insekter til unge antiloper. De jager sidstnævnte i flok som rigtige rovdyr. Selvfølgelig, med sådanne tænder! Men når det kommer til fordelingen af byttet, kan det igen komme til håndgemæng.
Og det er under disse spartanske forhold, at børnene kommer til verden. To faktorer afgør, hvem der kan få afkom, og hvornår. For det første sæsonen: Primater formerer sig i regntiden og i perioder med rigelig føde. Så har ungerne en chance for at overleve under de i forvejen vanskelige forhold. For det andet kontrolleres reproduktionsaktiviteten af haremets leder. Det er ham, der bestemmer, hvem der bliver far. Han er 100 % far, mens hans favoritter bliver mødre.
Det barn, der kommer til verden, bliver centrum for hele haremets opmærksomhed. Det bliver ikke kun moren, der passer på det, men også de andre hunner. Selv unge hanner fra bunden af hierarkiet leger med de små og kører dem rundt på ryggen. Desværre vil børnene, når de bliver ældre, blive smadret af den barske virkelighed, hvor man skal kæmpe for aftensmaden, familien og en plads i solen! Undskyld, minder det dig ikke om noget?
